Skip to main content
Akademisk afhandling

Ole Bang og den sidste hippokratiske medicin

Museumsinspektør Morten A. Skydsgaard: Forf.s adresse: Steno Museet, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 100, DK-8000 Århus C. E-mail: skyd@dadlnet.dk Forsvaret finder sted fredag den 19. marts, kl. 13, i auditoriet, Medicinsk Museion, Bredgade 62, København. Bedømmere: Jens H. Henriksen , docent Elisabeth Mansén , Sverige, og Øivind Larsen , Norge. Vejledere: Professor Thomas Söderqvist og lektor Signild Vallgårda .

4. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet, og tager udgangspunkt i professor, overmedicus Ole Bang (1788-1877), som virkede i en brydningstid i dansk medicin. Afhandlingen er inspireret af »life-and-times«-biografien og anvender lægen Bang som eksponent for brydningstiden og som en indfaldsvinkel til det lægevidenskabelige miljø. Afhandlingen bygger primært på trykt kildemateriale og inddrager kun arkivmateriale i et mindre omfang.

Ole Bang var i 1820'erne inspireret af fransk lægevidenskab, som forsøgte at skabe et nyt grundlag for medicinen ved intensive obduktionsstudier på Paris' store fattighospitaler. Bang lagde selv stor energi i obduktionsarbejdet på Kgl. Frederiks Hospital efter sin tiltræden som overmedicus i 1825, selv om han ti år senere måtte erkende, at hans forhåbninger ikke var blevet indfriet, idet den ny metode ikke havde frembragt afgørende nyt. Ifølge Bang fremstod den hippokratiske lægevidenskab stadigvæk som det bedste grundlag for medicinen, selv om hans ideer efterhånden fik kraftig modstand af den yngre kollega, Carl Emil Fenger (1814-1884), og kredsen af læger omkring det nye tidsskrift, Ugeskrift for Læger.

Ph.d.-afhandlingen nuancerer de generelle forestillinger om lægevidenskabens udvikling i perioden, fordi den moderne medicins fremkomst ofte er blevet fortalt gennem personer, der fremstod som mere rendyrkede tilhængere af ideer og praktikker, som eftertiden kaldte moderne. Bang repræsenterede ikke et sådant mønstereksempel, og ser man brydningstiden med Bangs øjne, bød det tidlige 1800-tals lægevidenskab på flere potentielle udviklinger. Bang var i en periode eksponent for pariserskolens ny lægevidenskab, men han havde også sine øjne rettet mod den hippokratiske medicin og var f.eks. interesseret i meteorologiske målinger, hvormed han og andre danske læger forsøgte at modernisere den hippokratiske medicin.