Omfanget af praktiserende lægers efteruddannelse

Introduktion: Mange har en mening om praktiserende lægers efteruddannelse, men omfanget og indholdet af den kendes ikke med sikkerhed.

Materiale og metoder: De praktiserende læger gav i et spørgeskema et skøn over omfanget af deres tidligere efteruddannelse, og de rapporterede prospektivt i et år om tilbud om efteruddannelse, om deltagelse i efteruddannelse og om omfanget af selvstudier (litteratur- og tidsskriftlæsning).

Resultater: I alt 161 læger (39% af amtets praktiserende læger) valgte at deltage i undersøgelsen. Lægerne skønnede på forhånd, at de brugte 78 timer på traditionel og gruppebaseret efteruddannelse per år. Lægerne indsendte i løbet af året 9.980 skemaer. Den prospektive registrering viste, at »gennemsnitslægen« brugte 67 timer (medianværdi) på traditionel efteruddannelse i løbet af 8,4 måneder, svarende til 96 timer om året, og 12 timer på decentral gruppebaseret efteruddannelse per år - i alt 108 timer per år. Herudover brugte »gennemsnitslægen« 90 timer på selvstudier. Det samlede antal timer, der er brugt på efteruddannelse, var således mere end 200 om året. Den største del af efteruddannelsen foregik uden for arbejdstiden. »Gennemsnitslægen« har været fraværende fra klinikken pga. efteruddannelse i 36 timer i årets løb.

Diskussion: Registreringerne vister, at efteruddannelsesaktiviteten blandt de deltagende praktiserende læger i Århus Amt er betydelig og for de fleste noget højere end de mål, P.L.O. har sat for lægernes deltagelse i efteruddannelse per år, omvendt lå ca. en femtedel under P.L.O.s målsætning. En frafaldsanalyse viste kun små forskelle i baggrundsoplysninger mellem gruppen af deltagende og gruppen af ikkedeltagende læger, hvorfor resultaterne skønnes at være repræsentative for alle praktiserende læger i amtet.

De praktiserende lægers efteruddannelse har været et hyppigt tilbagevendende emne i sundhedsdebatten i de senere år. Emnet behandles ofte i medierne på baggrund af bl.a. enkeltstående hændelsesforløb. Politikere er tit hurtigt på banen med kommentarer. De mange forskellige patientforeninger har hver deres version af, hvad en praktiserende læge skal efteruddanne sig i. Speciallægekolleger kommenterer også praktiserende lægers kompetence og efteruddannelse. Fra tid til anden debatteres praktiserende lægers deltagelse i møder og kurser, der er arrangeret eller sponsoreret af medicinalindustrien.

Debatten har mest været baseret på holdninger, idet hovedparten af de praktiserende lægers efteruddannelse hidtil ikke har været beskrevet eller registreret.

Hidtidige oplysninger er opnået ved hjælp af enqueter og retrospektive opgørelser (1, 2). Det er usikkert, hvor meget af efteruddannelsen, som er planlagt og arrangeret af medicinalindustrien, og hvor meget som er arrangeret af læger uden industriens medvirken. Det vides ikke præcist, hvilke emner praktiserende læger søger efteruddannelse i. Omfanget, indholdet og kvaliteten af den tilbudte efteruddannelse er ikke kendt. Lægernes egen vurdering af kvaliteten af efteruddannelsen er ikke kendt, ligesom der ikke er beskrevet en samlet vurdering af det faglige og pædagogiske indhold i efteruddannelsen. Det er ligeledes ukendt, i hvilket omfang og på hvilken måde læger udfører selvstudier og lignende aktiviteter. Ligeledes er det uvist, hvor megen tid praktiserende læger bruger på at holde sig ajour ved tidsskriftlæsning m.m.

Med mere præcis viden om de praktiserende lægers efteruddannelse vil debatten om dens omfang og indhold kunne få en mere konstruktiv drejning.

For at belyse ovenstående problemstillinger er der med støtte fra Kvalitetsudviklingsudvalget i Århus Amt gennemført en prospektiv registrering af amtets praktiserende lægers efteruddannelse.

Formålet med denne artikel var i et år prospektivt at registrere det totale omfang af praktiserende lægers efteruddannelsestilbud og deltagelse i samme på grundlag af selvmeddelte oplysninger.

I andre delundersøgelser, som ligger uden for formålet med denne artikel, søger vi at kvalitetsvurdere den gennemførte undervisning.

Materiale og metoder

Fra den 1. februar 1998 til den 31. januar 1999 foretog vi en prospektiv registrering af praktiserende læger i Århus Amts efteruddannelse på skemaer, der var udsendt til lægerne på forhånd. Samtlige 430 læger, der per den 1. januar 1998 var medlemmer af P.L.O. og havde egen praksis, blev ved et brev inviteret til at deltage i projektet, som blev anbefalet af P.L.O., DSAM's efteruddannelsesudvalg AMADEUS og Udvalget vedrørende Multipraksisundersøgelser. Læger, som ophørte med at praktisere i registreringsperioden (n = 16), blev ekskluderet af undersøgelsen.

De læger, som ønskede at deltage, fik hver måned tilsendt et påmindelsesbrev med registreringsskemaer til den næstfølgende måned samt en returkuvert med anmodning om at medsende programmer for tilbudt efteruddannelse og for efteruddannelse, som de havde deltaget i. Hver måned indberettede lægerne også omfanget af, hvor megen tid de havde brugt på læsning af tidsskrifter, og oplyste, hvilke tidsskrifter de læste og omfanget af anden selvstudieaktivitet.

Da ikke alle læger deltog i alle 12 måneder, er omfanget af efteruddannelsen primært udregnet per måned og dernæst multipliceret med 12 for at få den samlede årlige efteruddannelse.

De deltagende læger besvarede ved projektets start et spørgeskema om alder og praksisforhold samt et skøn over egen efteruddannelse. Oplysninger om ikkedeltagende læger og om seks deltagende læger, som ikke indsendte oplysninger, blev taget fra den 17. udgave af Den Danske Lægestand.

De spørgeskemaer, der blev anvendt i undersøgelsen, blev før undersøgelsens start afprøvet ved udsendelse til seks praktiserende læger. Afprøvningen gav kun anledning til mindre ændringer.

Oplysninger vedrørende praktiserende lægers deltagelse i decentral gruppebaseret efteruddannelse (DGE) er indhentet fra efteruddannelsesvejlederne i amtet (3, 4) og derfor ekskluderet fra den individuelle indberetning.

Der er anvendt deskriptiv statistik med vægt på nonparametrisk analyse og medianværdier, og 25-75%-kvartiler er foretrukket pga. en skæv fordeling af omfanget af efteruddannelse.

Spørgeskemadata er indtastet i en p aradox-database og analyseret i statistikprogrammet SPSS.

Resultater
Deltagelse

I alt 174 (42% af 414) praktiserende læger tilkendegav, at de ønskede at deltage i den prospektive registrering. En karakteristik af deltagere og ikkedeltagere i undersøgelsen fremgår af Tabel 1 . I alt 233 (56%) praktiserende læger indsendte baggrundsoplysninger, og 161 (39%) deltog i efteruddannelsesregistreringen, dvs. at de indsendte et eller flere aktivitetsskemaer (kolonne 1 og 2 i Tabel 1). Da vi sammenholdt baggrundsoplysningerne for gruppen af deltagende læger med baggrundsoplysningerne for gruppen af ikkedeltagende læger, fandt vi kun små forskelle. De deltagende læger var godt et år yngre, der var flere kvinder og der var flere, der var i kompagniskabspraksis end de ikkedeltagende læger (Tabel 1).

Ikke alle læger deltog i alle 12 registreringsmåneder. En nærmere analyse viste, at læger, der registrerede i lang tid, ikke deltog i mere efteruddannelse eller selvstudie end læger, der kun deltog i registreringen i kort tid. De læger, som registrerede i kort tid, registrerede således 8,8 timers efteruddannelse per måned (25-75%-kvartiler: 4-17 timer per måned), og de læger, som deltog i hele perioden, registrerede 6,5 timer per måned (25-75%-kvartiler: 4,4-11 timer per måned).

I alt blev der indsendt 9.980 skemaer med registreringer af efteruddannelse. Der blev modtaget oplysninger om 8.926 undervisningstilbud heraf 7.452 registreringer af tilbudt efteruddannelse uden deltagelse heri, 1.474 registreringer af deltagelse i efteruddannelse, og 1.054 registreringer af anden efteruddannelse (læsning af tidsskrifter, lærebøger, internettet, cd-rom og andet).

Lægernes eget skøn over efteruddannelse

Ved projektets start anslog 205 læger (49%) omfanget af deres egen efteruddannelse i det foregående år. »Gennemsnitslægen« anslog omfanget til 78 timers (medianværdi) efteruddannelse årligt. Totalvariationen var fra 10 til 290 timer (25-75%-kvartiler 55-100 timer per år), 50% af lægerne lå mellem 55 og 100 timer (Tabel 2 ).

Som det ses af Tabel 2 blev de ca. 40 timers efteruddannelse oplyst at være ikke sponsorerede, ca. 15 timer blev oplyst at være arrangeret af læger, men med sponsor, og ca. 20 timer var arrangeret alene af lægemiddelindustrien. »Gennemsnitslægen« angav, at han regelmæssigt læste tre forskellige lægefaglige tidsskrifter (25-75%-kvartiler: 2-4 tidsskrifter per læge).

Prospektiv registrering af selvstudier

Resultater fra den prospektive registrering af læsning af fagtidsskrifter, bøger, internettet og cd-rom'er er vist i Tabel 3 . I alt 149 læger registrerede deres selvstudier i 1-12 måneder, hvilket dækkede 1.042 måneder. »Gennemsnitslægen« brugte 7,5 timer per måned (median, 25-75%-kvartiler: 5-11 timer per måned) på at holde sig ajour ved selvstudier. Brugen af computerbaseret adgang til viden var i registreringsperioden yderst begrænset, hvorimod »gennemsnitslægen« brugte tre timer om måneden på læsning af Ugeskrift for Læger og to timer på læsning af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning (Tabel 3). Årligt brugte »gennemsnitslægen« således omkring 90 timer på selvstudier, med en spændvidde på 17-438 timer om året.

Prospektiv registrering af deltagelse i efteruddannelse

I alt 150 læger indsendte oplysninger om efteruddannelseskurser, der ikke var DGE (Tabel 4 ). I gennemsnit blev der indsendt oplysninger om 9,8 kurser per læge. Lægerne registrerede efteruddannelse i gennemsnit i 8,4 måneder, hvilket dækkede i alt 1.271 måneder. Halvdelen af lægerne registrerede i 7-12 måneder. Lægerne oplyste om fra en til 29 aktiviteter hver (25-75%-kvartiler: 6-13 aktiviteter).

»Gennemsnitslægen« registrerede i alt 67 timers efteruddannelseskursus i løbet af 8,4 måneder. Omregnet til et helt år svarer det til omkring 96 timer årligt (25-75%-kvartiler: 53-148 timer per år).

Det registrerede fravær fra klinikken for en »gennemsnitslæge« var omkring 25 timer på de 8,4 måneder (Tabel 4), svarende til 36 timer om året.

Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse

I registreringsperioden afholdtes i amtet 140 DGF-møder af gennemsnitligt 2,5 timers varighed. Deltagerprocenten i gruppemøderne var gennemsnitligt 80. I alt 388 læger (94%) var i perioden medlemmer af en efteruddannelsesgruppe. I alt 35 grupper var registreret i perioden. Hver gruppe afholdt i gennemsnit seks møder per år. Et medlem af en efteruddannelsesgruppe brugte derfor i gennemsnit 6 × 2,5 × 0,8 time = 12 timer per år på DGE. Omkring 70 læger var medlemmer af flere efteruddannelsesgrupper, så for dem vil tallet være højere.

Samlede efteruddannelse

Den samlede årlige efteruddannelse bliver således for »gennemsnitslægen« 96 timer + 12 timer = 108 timer. Kun 10% af lægerne i denne undersøgelse havde en lavere formaliseret efteruddannelse (kurser) end P.L.O.s målsætning på 50 timer. Den samlede efteruddannelse, inklusive selvstudier, var på godt 220 timer om året (25-75%-kvartiler: 152 og 283 timer per år) for de 140 læger, der oplyste begge dele (Fig. 1 ).

Diskussion

Undersøgelsens styrke er, at det er en prospektiv registrering af de praktiserende lægers efteruddannelse måned for måned. Hidtidige opgørelser af omfanget af danske praktiserende lægers efteruddannelse har været retrospektive og baserede på lægernes egne skøn (1, 2, 5).

Svagheder ved undersøgelsen er et relativt stort primært frafald med en deltagelse på kun 39%, hvilket formentlig skyldtes det ret omfattende arbejde, som lægerne skulle udføre i forbindelse med undersøgelsen. For eksempel skulle der for hver deltagelse i efteruddannelse udfyldes et tosiders skema. Det store registreringsarbejde kan have medført, at de deltagende læger repræsenterer en mere aktiv gruppe af amtets praktiserende læger end de ikkedeltagende læger og derved bibringer undersøgelsen en selektionsbias. Dog fandt vi ingen større forskel på deltagende og ikkedeltagende lægers egne skøn over efteruddannelsens omfang (Tabel 2).

Det er også en svaghed, at ikke alle læger deltog i alle 12 måneder (sekundært frafald). En nærmere analyse viser dog, at de læger, som registrerede i lang tid, ikke havde mere efteruddannelse eller selvstudie end de læger, der deltog i registreringen i kort tid.

P.L.O. har sat 50 timers dokumenteret efteruddannelse per år som det mål, en praktiserende læge skal opfylde for at vedligeholde sin faglige viden. Denne undersøgelse viser, at det overvejende flertal af de deltagende praktiserende læger i Århus Amt efteruddanner sig noget mere end dette mål. I »Efteruddannelsesenqueten 1990« af Kragstrup et al (1) anføres et gennemsnitligt tidsforbrug på 65 timer per år. I et rundspørge, der er foretaget af P.L.O. og DSAM i 1996, »Holdningsenqueten 1996« (2), anføres der et gennemsnitligt timetal på ca. 100 timer per år, hvilket jo ligger tæt på de 108 timer, vi har fundet.

At en praktiserende læge læser faglitteratur i 7,5 timer om måneden, forekommer at være et overraskende højt antal timer. I den nævnte holdningsenquete angiver 90% af lægerne, at de bruger minimum en time per uge (2).

Den store variation i lægernes efteruddannelse og selvstudium fremgår meget godt af Fig. 1. Det ses også umiddelbart, at der ikke synes at være nogen sammenhæng mellem de to former for efteruddannelse. Med andre ord, nogle foretrækker kursus og andre foretrækker selvstudium.

Ved en litteratursøgning er det ikke lykkedes os at finde prospektive opgørelser over omfanget af de praktiserende lægers efteruddannelse. Hidtidige vurderinger er foretaget retrospektivt på baggrund af enqueter med den usikkerhed, som denne metode giver.

Konklusion

De deltagende praktiserende læger brugte per år 67 timer på centralt og lokalt arrangerede kurser i en 8,4-månedersperiode, hvilket svarer til 96 timer per år, hvortil skal lægges mindst 12 timer per år, der er brugt på DGE. Omfanget af selvstudier var 90 timer per år. Det samlede tidsforbrug på efteruddannelse per praktiserende læge per år var således i denne undersøgelse omkring 220 timer (selvstudier, traditionel efteruddannelse og gruppebaseret efteruddannelse). Kun omkring 10% af lægerne i denne undersøgelse havde en lavere formaliseret efteruddannelsesaktivitet end P.L.O.s målsætning på 50 timer om året.

Jan E. Nielsen, Sønder Allé 5, DK-8000 Århus C.
E-mail: jan.nielsen@dadlnet.dk

Antaget den 15. maj 2002.

Praksisudvalget i Århus Amt,

Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Medicin, og

Dansk selskab for almen medicin, Århus Amt.