Content area

|
|

Ophør med glukokortikoidbehandling kan medføre alvorlig binyrebarkinsufficiens

Forfatter(e)
Redigeret af Siri Vinther, sirivinther@dadlnet.dk

Binyrebarksufficiens – en potentielt livstruende tilstand – kan opstå i forbindelse med udtrapning/ophør af behandling med glukokortikoider. På baggrund af eksisterende litteratur om tilstanden gennemgår de danske forskere bag denne oversigtsartikel blandt andet patofysiologi og diagnostik, og de sætter spørgsmålstegn ved eksistensen af såkaldt ”sikre” udtrapningsregimer.

Eksisterende studier om emnet er få og varierer med hensyn til anvendte materialer, metoder og overordnet kvalitet. Det gør det vanskeligt at udtale sig præcist om eksempelvis prævalensen af binyrebarkinsufficiens; forfatterne anslår, at denne er 46-100% et døgn efter behandlingsophør og 26-49% efter ca. en uge, men suppression synes at kunne stå på i måneder til år.

Hvad angår forebyggelse af tilstanden, er det ifølge forfatterne ikke muligt at bestemme en dosering eller behandlingsvarighed, som kan anvendes til at forudsige eller forhindre, at binyrebarkinsufficiens opstår. Stimulationstest kan heller ikke bruges til at forudsige, om en person vil udvikle en ”klinisk betydningsfuld” insufficiens, da dette vil afhænge af stressniveau og dermed glukokortikoidkrav. Hertil hører, at der er stor individuel variation i binyrebarkfunktion efter behandlingsophør; der vil således være stor forskel på, hvordan udtrapning bør foregå – og effekt og sikkerhed af eksisterende såkaldt ”sikre” regimer er tvivlsom. Forfatterne bag artiklen giver deres bud på, hvordan udtrapning kan og bør foregå, men understreger i øvrigt, at der er brug for mere forskning på området.

Overlæge Marianne Andersen, Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: ”Binyrebarkinsufficiens efter glukokortikoidbehandling er et vanskeligt emne, da der foreligger meget lidt evidens på området. Denne nuancerede artikel er med til at sætte fokus på området, herunder at udvikling af sekundær binyrebarkinsufficiens ikke med sikkerhed kan prædikteres ud fra dosis og/eller varighed af glukokortikoidbehandling. Forhåbentlig vil nye forskningsresultater bidrage med viden om sammenhængen mellem variationer i den genetisk bestemte sensitivitet af glukokortikoidreceptoren og risikoen for hæmning af hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen. Derudover vil det være hensigtsmæssigt med en audit inden for området".

Interessekonflikter: ingen

Dinsen S, Baslund B, Klose M et al. Why glucocorticoid withdrawal may sometimes be as dangerous as the treatment itself. Eur J Intern Med 2013;24:714-20.

Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar