Skip to main content

Organiske miljøgifte i fisk og deres betydning for fostervækst

Cand.scient. Thorhallur Ingi Halldorsson: Forf.s adresse: Dalgas Have 14, 2. th, DK-2000 Frederiksberg. E-mail: lur@ssi.dk Forsvaret fandt sted den 5. september 2008. Bedømmere: Elsebeth Lynge, Philippe Grandjean og Lars Rylander . Vejleder: Sjurdur F. Olsen.

5. sep. 2008
2 min.

Afhandlingen er baseret på fire studier fra den landsdækkende kohorte Bedre sundhed for mor og barn (BSMB). Formålet var at følge op på tidligere hypoteser, som talte for en positiv sammenhæng mellem indtag af fisk og øget fostervækst, men samtidig at tage højde for mulig indflydelse fra vedvarende organiske miljøgifte, som er til stede i fisk.

Det første studie omhandler relationen mellem moderens fiskeindtag og fosterets vækst og er baseret på data fra 44.824 kvinder fra BSMB. Oplysninger om kvindernes kostindtag midt i graviditeten blev indsamlet ved brug af et kostspørgeskema, hvor indtag af fed og mager fisk blev kvantificeret. Som opfølgning på det første studie blev der lavet to studier vedrørende kvindernes eksponering for: 1) polychlorinated biphenyls (PCBs) og 2) dioxin og dioxinlignende stoffer, der er kvantificeret som toksisk ækvivalent (TEQ) ved brug af en bioassay-metode. Eksponeringen blev målt i moderens plasma. For hver eksponering blev der udvalgt 100 førstegangsfødende kvinder, der havde normal vægt, var i aldersgruppen 25-35 år og havde lavt, medium og højt indtag af fed fisk. I det fjerde og sidste studie blev sammenhængen mellem kost og perfluorokemikalier i moderens plasma undersøgt hos en subkohorte af 1.076 kvinder fra BSMB.

I det første studie blev der fundet en invers sammenhæng mellem indtag af fed fisk og fostervækst, hvorimod ingen sammenhæng blev fundet for mager fisk. Reduktionen i fødselsvægt svarede til 20% stigning i forekomsten af børn, der var klassificeret under den tiende percentil for gestationslængde og køn. I studiet, hvor der var fokus på PCB, blev der fundet en stærk positiv sammenhæng mellem indtag af fed fisk og fostervækst, hvor kvinder med indtag svarende til fire måltider eller mere pr. måned havde 50% højere PCB-niveauer end kvinder med intet indtag. Derudover blev der fundet en invers sammenhæng mellem PCB i moderens blodplasma og fødselsvægt og moderkagens vægt. Ingen sammenhæng blev fundet mellem mødrenes fiskeindtag og deres niveauer af dioxin og dioxinlignende stoffer eller perfluorinerede kemikalier.

Selv om baggrundsniveauer af PCB er faldet markant i de seneste år, tyder resultater fra denne afhandling på, at eksponering for PCBs gennem regelmæssig indtag af fed fisk kunne virke hæmmende på fostervækst. Kostanbefalinger bør derfor tage højde for, at kvinder i den fødedygtige alder kan udsættes for vedvarende organiske miljøgifte fra fed fisk.