Skip to main content

Otosyfilis

1. reservelæge Jens Højberg Wanscher & overlæge Christian E. Faber Odense Universitetshospital, Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F

23. jun. 2010
4 min.


Igennem de seneste ti år er antallet af nydiagnosticerede syfilistilfælde steget [1]. I sekundærstadiet, den latente fase og i tertiærstadiet kan der ses symptomer fra det indre øre, otosyfilis, med deraf følgende risiko for såvel auditive som vestibulære symptomer.

Sygehistorie

En 45-årig hiv-positiv mand debuterede med fluktuerende bilateral om end mest højresidig hørenedsættelse, der opstod over uger, let tinnitus bilateralt, irritation i halsen samt rødlig eksantem specielt på ryggen og overekstremiteterne. Han konsulterede efter nogle uger med symptomer en øre-næse-hals-speciallæge, der ved høreprøve påviste nedsat hørelse uden kendt årsag. Patienten blev henvist til en lokal høreklinik. Desuden konsulterede han en hudlæge, der på baggrund af eksantemet ordinerede hudcreme, som indeholdt binyrebarkhormon.

Patienten kom efter nogle måneders forløb til vanlig hiv-kontrol på Infektionsmedicinsk Afdeling. Relevante hiv-blodprøver var i acceptabelt niveau, og der blev ikke fundet indikation for hiv-behandling. På mistanke om syfilis blev der foretaget relevante serologiske undersøgelser, der var positive (Wassermanns reaktion = 12, rapid plasma reagin -test (RPR) = 128, antiflagel immonoglobulin G = 12, antiflagel immunoglobulin M = 8 og fluorescent treponemal antibody -absorptionstest immunoglobulin G = 4). Lumbalpunktur var negativ for syfilis. Han blev henvist til Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling.

Patienten havde som barn haft en del tilfælde af mellemørebetændelse. Ved otomikroskopi blev set let cikatricielle trommehinder.

Audiometri (se Figur 1 ) viste overvejende perceptiv hørenedsættelse, der var mest udtalt på højre side (Pure Tone Average (PTA)0,5, 1, 2, 4 kHz = 55/46), og let påvirket skelneevne på højre side (DL = 24/4). Der kunne kun fremkaldes ipsilaterale stapediusreflekser ved en og to kHz på højre side. Kontral-aterale reflekser kunne ikke fremkaldes. Kalorisk prøve og tympanometri var normale.

Magnetisk resonans-skanning af cerebrum samt forholdene omkring ottende kranienerve og det indre øre var ligeledes normale. Specielt blev der ikke set radiologiske tegn til labyrintitis.

På baggrund af anamnese, klinik og parakliniske fund vurderedes patienten at være inficeret med syfilis og at befinde sig i sekundærstadiet eller tidlig latent fase. Hørenedsættelsen blev vurderet betinget af syfilissygdommen. Patienten blev indlagt på Infektionsmedicinsk Afdeling og behandlet med peroralt binyrebarkhormon i syv dage og højdosis intravenøst penicillin i 14 dage efterfulgt af doxycyclinbehandling peroralt i fire uger.

Efter ti dages behandling blev patienten på ny set på Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling, hvor fornyet audiometri (se Figur 1) viste klar bedring i hørenedsættelsen (PTA0,5-4 kHz = 38/31), mens tinnitus var i aftagende.

Diskussion

Der er to patoanatomiske forklaringer på otosyfilis. Enten skyldes sygdommen en meningo-neuro-labyrintitis eller en regelret osteitis, der er forårsaget af treponema pallidum i os temporale med sekundær affektion af den membranøse labyrint. I det indre øre ses en blanding af leukocytinfiltration og obliterativ endarteritis, hvilket fører til endolymfatisk hydrops og progressiv degeneration af den membranøse labyrint. Fluktuationen i de kokleære og vestibulære symptomer skyldes formentligt episodiske rupturer af den membranøse labyrint, der er forårsaget af det endolymfatiske hydrops [2, 3].

Vi har her præsenteret et sjældent om end velkendt symptom på syfilis. Fluktuerende hørenedsættelse hos en kendt hiv-positiv patient bør henlede tankerne på mulig otosyfilis, der efter relevant behandling fremstår som en af de få reversible ætiologier til sensorineural hørenedsættelse. Det bør erindres, at hiv-infektionen i sig selv omend sjældent kan inducere sensorineural hørenedsættelse [2], men på grund af patientens positive behandlingsrespons antages dette ikke at have været tilfældet hos den beskrevne patient.

Bedring af hørelsen kunne observeres allerede få uger inde i behandlingsforløbet, hvilket enten kan tolkes som værende betinget af selve behandlingen eller af sygdommens velkendte fluktuerende forløb. Dog fører ubehandlet otosyfilis ofte til døvhed, og jo hurtigere man opstarter relevant behandling, des større sandsynlighed er der for bedring af hørelsen [4].


Jens Højberg Wanscher , Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. E-mail: wanscher@gmail.com

Antaget: 17. december 2009

Først på Nettet: 29. marts 2010

Interessekonflikter: Ingen



Summary

Summary Otosyphilis Ugeskr Læger 2010;172(28):2067-2068 We present a case in which a patient infected with human immunodeficiency virus (HIV) developed a sensorineural hearing loss and tinnitus due to inner-ear syphilis affection. The patient had normal otomicroscopy, tympanometry, ear, nose & throat examination, caloric test and intracranial magnetic resonance imagining. Relevant serological blood samples and lumbal puncture indicated syphilis in its secondary stage or the early latent phase. Audiometry demonstrated a considerable improvement and tinnitus decreased after ten days of treatment with antibiotics and prednisone.

Referencer

  1. St-Martin G, Cowan S et al. Syfilis 2008. Epi-nyt 2009;uge 23. København, Statens Serum Institut.
  2. Merchant SN, Nadol JB. Otologic Manifestations of Systemic Disease. I: Cummings CW, Haughey BH et al, eds. Otolaryngology: Head & Neck Surgery. Philadelphia: Mosby, 2005: Kapitel 127.
  3. Garcia-Berrocal JR, Gorriz C et al. Otosyphilis mimics immune disorders of the inner ear. Acta Otolaryngol 2006;126:679-84.
  4. Dobbin JM, Perkins JH. Otosyphilis and hearing loss: response to penicillin and steroid therapy. Laryngoscope 1983;93:1540-3.