Content area

|
|

Ovariemetastaser fra ventrikelcancer diagnosticeret med diffusionsvægtet 3T-magnetisk resonans-skanning

Forfatter(e)
Lisbeth Røhl1, Hanne Marie Nellemann1, Morten Ladekarl2 & Erik Morre Pedersen1 1) Radiologisk Afdeling, og 2) Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus


Diffusionsvægtet magnetisk resonans-skanning (DWI) er en lovende teknik inden for onkoradiologi. Vi præsenterer en sygehistorie, hvor DWI af abdomen og bækken på en 3.0 tesla-skanner var afgørende for diagnosticering af bilaterale ovariemetastaser hos en patient med inoperabel ventrikelcancer (Krukenbergs tumor).

Sygehistorie

Denne sygehistorie omhandler en 58-årig kvinde med inoperabel ventrikelcancer (lavt differentieret adenokarcinom) i stadium IV med biopsiverificeret peritoneal karcinomatose, der var konstateret i oktober 2007. Patienten blev under palliativ behandling med kemoterapi med oxaliplatin og capecitabin fulgt med magnetisk resonans (MR)-skanninger af abdomen og bækken. Der blev anvendt en 3.0 T MR-skanner fra Philips uden brug af intravenøs kontraststof, fordi patienten tidligere havde haft en svær allergisk reaktion efter brug af jodholdig kontrast. Sekvenserne var dels konventionelle single shot T2-vægtede HASTE-sekvenser i koronal- og aksialplanet, og dels aksiale T1-vægtede sekvenser, der blev suppleret med aksial single shot echo planar imaging -DWI af bækken og abdomen med samme snitplaceringer som de T2-vægtede aksiale skanninger. Diffusionsgradienterne blev optaget i tre ortogonale retninger med B-værdier på 0 og 1.000 s/mm2 , og apparent diffusion coefficient (ADC) blev beregnet. Pga. alvorlig toksicitet (diaré og allergisk reaktion) seponerede man i april 2008 kemoterapien efter syv af ni planlagte serier. Der var da opnået komplet billeddiagnostisk respons. Ved en senere kontrolskanning fandt vi på de konventionelle T2-vægtede billeder ikke oplagte tegn på spredning (Figur 1 A), men der var tydelige metastasesuspekte processer i begge ovarier på såvel DWI-billederne (Figur 1B) som på de beregnede ADC-billeder (Figur 1C). Processerne blev fjernet operativt i december 2008, og patologisvaret viste, at der var mucinøse signetringsceller i ovarierne - en såkaldt Krukenbergs tumor, ved hvilken der oftest er primærcancer i ventriklen. Patienten fik desværre recidiv 15 måneder senere.

Diskussion

DWI er en forholdsvis ny MR-sekvens, som er følsom for vands diffusion i forskellige vævstyper, og som primært har været anvendt til udredning for cerebrale lidelser såsom akut apopleksi. Man har imidlertid i nye undersøgelser vist, at DWI kan anvendes til diagnostik af primære cancere samt til screening for metastaser f.eks. i lever, nyrer, pancreas, lymfeknuder og ovarierne [1, 2]. Dette skyldes, at maligne tumorer som oftest har en høj celletæthed og dermed en lav diffusion for vandmolekyler, hvilket giver et højt signal på DWI-billeder og et lavt signal på de beregnede ADC-billeder [1]. På konventionelle T1- og T2-vægtede billeder kan det til tider være vanskeligt at adskille metastaser fra andre strukturer, f.eks. tyndtarmen eller større kar, især hvis undersøgelsen foretages uden intravenøs kontrast.

Operativ fjernelse af restsygdom efter kemoterapi for inoperabel ventrikelcancer er eksperimentel. Resultaterne fra en retrospektiv analyse har tydet på forbedret overlevelse ved resektion af metakrone Krukenberg-tumorer hos ventrikelresecerede patienter, der i øvrigt ikke havde tegn på recidiv [3]. I den aktuelle sygehistorie blev metastaserne i ovarierne overset på de konventionelle sekvenser, da de lignede tyndtarmsslynger, men på DWI-billederne var metastaserne derimod tydelige. Hos præmenopausale kvinder skal man dog være opmærksom på, at også normale ovarier giver et forholdsvis højt signal på DWI-billeder og et lavt signal på ADC-billeder [4]. Desuden kan også andre organer som milt, binyrer og tyndtarm give relativt høje signaler på DWI [1, 2]. Derfor bør DWI-billederne vurderes (ideelt fusioneres) med de T2-vægtede billeder i samme »anatomiske snit«, idet de anatomiske strukturer kan være vanskelige at skelne på DWI-billederne, og fordi man i indledende studier har vist, at anvendelsen af fusionerede billeder øger den diagnostiske sikkerhed [5]. I øvre abdomen er det desuden nødvendigt med respirationskompensation, hvilket enten kan opnås ved midling af multiple målinger (typisk averaging -faktor 4-6), ved korte målinger under holdt åndedræt eller ved brug af respiratorisk trigning [1]. Eftersom DWI-sekvensen er en T2-vægtet sekvens, kan man endvidere indimellem opleve T2-shine-through på billederne, hvilket kan give falsk positive fund. Derfor bør man også, som vi har demonstreret i denne sygehistorie, vurdere de beregnede ADC-billeder, som er korrigeret for dette.

Resultaterne fra enkelte studier viser høj sensitivitet og specificitet af DWI for detektion af tumorer og metastaser i abdomen, men der mangler stadig store onkoradiologiske multicenterstudier om emnet. DWI har dog vist sig at være en lovende teknik inden for onkoradiologi, hvilket denne sygehistorie illustrerer.


Lisbeth Røhl, Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, 8000 Århus C. E-mail: lisbeth_rohl@hotmail.com

Antaget: 14. juni 2010

Først på nettet: 18. oktober 2010

Interessekonflikter: ingen



  1. Koh D-M, Takahara T, Imai Y et al. Practical aspects of assessing tumours using clinical diffusion-weighted imaging in the body. Magn Reson Med Sci 2007;6:211-24.
  2. Tsushima Y, Takano A, Taketomi-Takahashi A et al. Body diffusion-weighted MR imaging using high b-value for malignant tumor screening: usefulness and necessity of referring to t2-weighted images and creating fusion images. Acad Radiol 2007;14:643-50.
  3. Cheong JH, Hyung WJ, Chen J et al. Survival benefit of metastasectomy for Krukenbe rg tumors from gastric cancer. Gynecol Oncol 2004:94:477-82.
  4. Namimoto T, Awai K, Nakaura T et al. Role of diffusion-weighted imaging in the diagnosis of gynaecological disease. Eur Radiol 2009;19:745-60.
  5. Nishie A, Stolpen AH, Obuchi-A M et al. Evaluation of locally recurrent pelvic malignancy: performance of T2- and diffusion-weighted MRI with image fusion. JMRI 2008;28:705-13.


Reference: 
Ugeskr Læger 2011;173(16):1212-1213
Blad nummer: 
Sidetal: 
1212-1213
Summary Ovarian metastases from ventricular cancer diagnosed using diffusion-weighted 3T magnetic resonance imaging Ugeskr Læger 2011;173(16):1212-1213 A 58-year-old female with a non-resectable ventricular cancer was followed by conventional 3.0 T magnetic resonance imaging (MRI) of the pelvis and abdomen including diffusion-weighted MR imaging (DWI). B-values were 0 and 1,000 seconds/mm2 , and the apparent diffusion coefficient was calculated. At one control, ovarian metastases were detected by DWI, but did not show on conventional T2 and T1. The ovarian metastases were surgically removed and histologically verified - even though metastasectomy is controversial. In conclusion, DWI at 3.0 T is feasible and can improve the detection of metastatic disease compared with conventional MRI.
  1. Koh D-M, Takahara T, Imai Y et al. Practical aspects of assessing tumours using clinical diffusion-weighted imaging in the body. Magn Reson Med Sci 2007;6:211-24.
  2. Tsushima Y, Takano A, Taketomi-Takahashi A et al. Body diffusion-weighted MR imaging using high b-value for malignant tumor screening: usefulness and necessity of referring to t2-weighted images and creating fusion images. Acad Radiol 2007;14:643-50.
  3. Cheong JH, Hyung WJ, Chen J et al. Survival benefit of metastasectomy for Krukenberg tumors from gastric cancer. Gynecol Oncol 2004:94:477-82.
  4. Namimoto T, Awai K, Nakaura T et al. Role of diffusion-weighted imaging in the diagnosis of gynaecological disease. Eur Radiol 2009;19:745-60.
  5. Nishie A, Stolpen AH, Obuchi-A M et al. Evaluation of locally recurrent pelvic malignancy: performance of T2- and diffusion-weighted MRI with image fusion. JMRI 2008;28:705-13.

Right side

af Kenneth Brandt Hansen | 03/10
2 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar