Oxford-AstraZenecas COVID-19 vaccine

Den tredje godkendte vaccine mod SARS-CoV-2 er modsat vaccinerne fra BioNTech/Pfizer og Moderna ikke baseret på mRNA-teknologi, men anvender en modificeret ikkereplikerende adenovirus fra chimpanser som DNA-vektor til at introducere spike-proteinet. En ny artikel i The Lancet, som er baseret på interimanalyser fra fire randomiserede forsøg (to fra Storbritannien, et fra Brasilien og et fra Sydafrika) omfatter data fra 11.636 deltagere og beskriver effekten og sikkerheden ved denne vaccine. I alle forsøg fik deltagerne to injektioner af vaccinen, men mens de fleste fik samme standarddosis i både det første og det andet stik fire uger senere (SD/SD), fik en mindre gruppe lavdosis i den første injektion og standarddosis i den anden injektion (LD/SD). Noget overraskende var effektiviteten af SD/SD-regimet til at undgå sygdom ca. 62%, mens den var 90% i LD/SD-regimet. Der var ingen tilfælde af alvorlig indlæggelseskrævende COVID-19 blandt dem, som blev vaccineret.

Professor Thomas Benfield, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og Københavns Universitet, kommenterer: »Interimanalysen kaster lys over, hvad vi kan vente af den første godkendte vektorbaserede vaccine mod SARS-CoV-2. Rapporten kræver nøje læsning, da den rapporterer resultater fra fire studier, som konverterer fra fase II til III undervejs. Data på vaccineeffektivitet er kun tilgængelig fra tre af studierne, mens den sydafrikanske arm kun rapporterer data til sikkerhedsanalysen. Læg dertil, at vaccinen er givet i forskellige doser og med forskellige intervaller mellem prime- og boost-dosis. Når det er sagt, så er vaccinens beskyttelse højere end forventet. To doser givet med op til 12 ugers mellemrum resulterede i en vaccineeffektivitet på 62%. En gruppe, som fik en mindre prime-dosis, havde en højere grad af beskyttelse. Et uventet fund, og det bliver interessant at se, om det kan reproduceres i separate studier. Bivirkningsprofilen var acceptabel uden overraskelser. Fordelene ved AZD 1222 er, at vaccinen er billig, relativ nem at producere og opbevare. Egenskaber, som gør den anvendelig i det meste af verden. En lignende vaccine fra Rusland (Sputnik V) yder en noget højere beskyttelse, når prime og boost gives med et interval på fire uger. Spørgsmålet er, om AZD 1222 kan optimeres til at yde samme grad af beskyttelse«.

Voysey M, Clemens SAC, Madhiet SA al. Safety and efficacy of the ChAdOx1 nCoV-19 vaccine (AZD1222) against SARS-CoV-2: an interim analysis of four randomised controlled trials in Brazil, South Africa, and the UK. Lancet 2021; 397: 99-111

INTERESSEKONFLIKTER: ingen