Parents' labour market participation and children's health and well-being in the five Nordic countries in 1996 and the changes from 1984 to 1996

Denne ph.d.-afhandling er baseret på tre originalartikler med resultater fra studier, der er gennemført under min ansættelse på Statens Institut for Folkesundhed i perioden 1998 til 2002, og afhandlingen udgår fra dette institut.

Datamaterialet stammer fra forældreoplysninger i tværsnitsundersøgelser af stikprøver af børn i alderen 2-17 år i de fem nordiske lande. Den første undersøgelse fandt sted i 1984 (10.290 børn) og den anden i 1996 (10.667 børn). De anvendte spørgeskemaer indeholdt 60 spørgsmål inden for temaerne sundhed og velfærd. Børn i familier hvor ingen af forældrene var i arbejde, havde en forøget forekomst af recidiverende psykosomatiske symptomer, kronisk sygdom og dårlig trivsel sammenlignet med børn i familier med mindst én forælder i arbejde. Denne sammenhæng blev påvist i alle fem lande. Socialklasse, familietype og forældrenes indvandrerstatus forklarede ikke sammenhængen. Betydningen af forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet for deres børns trivsel ændrede sig i de nordiske lande fra 1984 til 1996. I 1984 var der flere børn med god trivsel i familier uden arbejde, medens de modsat trivedes bedre i familier med arbejde i 1996. Arbejdsløsheden steg i de nordiske lande i denne periode, undtagen i Danmark, hvor der havde været en varierende, men høj, arbejdsløshed i mere end ti år. Økonomiske problemer i forbindelse med arbejdsløshed kan ikke forklare den øgede forekomst af helbredsproblemer blandt børn i familier, der er ramt af arbejdsløshed i Danmark og Sverige. Denne afhandling peger også på, at de mekanismer, der knytter forældrenes arbejdsmæssige status til børnenes helbred, kan variere alt efter de anvendte mål for sundhed, og børnenes helbred kan omvendt påvirke forældrenes deltagelse på arbejdsmarkedet.