Content area

|
|

Pathophysiological and clinical aspects of carbonic dioxide pneumoperitoneum

Forfatter(e)
Overlæge Jens Fromholt Larsen: Forf.s adresse: Poppelvej 2A, DK-9000 Aalborg. E-mail: jensfromholt@hotmail.com Forsvaret finder sted fredag den 30. april 2004, kl. 13.00, Store Auditorium, Aalborg Sygehus Syd. Bedømmere: Peter Funch Jensen, Jacob Rosenberg og Asbjørn Mohr Drewes . Vejleder: Hans Gregersen .

Ph.d.-afhandlingen er baseret på fem artikler. Dataindsamlingen er udført på Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling A, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.

Forudsætningen for at udføre kikkertkirurgi i bughulen er etablering af en arbejdskavitet. Traditionelt anvendes kuldioxid (CO2 ), som er ufarligt, hurtigt opløseligt, ikkebrændbart og billigt, ligesom det normalt ikke danner luftbobler ved optagelse i blodbanen. Overtryks CO2 -pneumoperitoneum har imidlertid nogle virkninger, som i kombination med de til tider ekstreme lejeændringer kan have en række uheldige konsekvenser for forskellige organsystemer. Baseret på et randomiseret design sammenlignes konventionel med gasløs laparoskopi mhp. at analysere virkningen af CO2 -pneumoperitoneum på:

  • klinisk forløb, postoperative smerter og rekonvalescens

  • koagulations- og fibrinolysemarkører

  • kirurgisk stress respons

  • perifer kredsløb og perioperativ hjertefunktion

  • perioperativ lungefunktion og blodgasser

Undersøgelserne viser, at CO2 -pneumoperitoneum

  • medfører længere rekonvalscens sammenlignet med gasløs teknik, men øger ikke de postoperative smerter eller indlæggelsestiden

  • påvirker ikke koagulations- og fibrinolysemarkørerne

  • påvirker det kirurgiske respons ved at øge det endokrine og metaboliske respons og hæmme det inflammatoriske

  • øger pulsfrekvensen og blodtrykket

  • øger hjertets preload og afterload samt hjertefunktionen, dog uden at påvirke cardiac output

  • påvirkningen af hjertefunktionen er mest udtalt i anti-Trendelenburg

  • øger lungernes statiske compliance og medfører hyperkapni samt respiratorisk acidose uden at påvirke iltningen af det arterielle blod.

Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(18):
Blad nummer: 

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar