Skip to main content

Patient-derived fibrin sealant: clinical, preclinical, and biophysical aspects

Henrik Kåre Kjærgård: Forf.s adresse: Langs Hegnet 52 C, 2800 Lyngby. E-mail: henrik@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 16. april 2003, kl. 13.00, Det Store Auditorium, Amtssygehuset i Gentofte. Opponenter: Kåre Sander-Jensen og Jørgen Brodersen Gram .

1. nov. 2005
2 min.

Doktordisputatsen er baseret på ti publicerede arbejder og en sammenfattende oversigtsartikel. Det eksperimentelle arbejde er udført på Panum Instituttet, Afdelingen for eksperimentel medicin, og i Biomekanisk Laboratorium på Amtssygehuset i Gentofte. Det kliniske arbejde er udført ved de thoraxkirurgiske afdelinger på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Gentofte.

Der er i dag stor interesse for kirurgisk vævslim ikke kun til hæmostase, men også til at binde vævet sammen og bedre sårhelingen. Mennesket har imiteret den naturlige hæmostase med udviklingen af fibrinklæber, der er nedbrydelig i organismen. De hidtil kendte kommercielt fremstillede fibrinklæbere er baseret på plasmaprodukter fra donorer og dyr, og dermed er der en lille risiko for smitteoverførsel af både kendte og i øjeblikket ukendte agens, og der kan være en risiko for immunisering af patienten ved brug af biologiske produkter fra dyr.

Formålet med studierne var at medvirke ved udviklingen og testning af vævslim fremstillet af patientens eget blod (autolog fibrinklæber) og at sammenligne den patientderiverede fibrinklæber med konventionel fibrinklæber fremstillet af thrombin og fibrinogenkoncentrat fra poolet donorplasma.

For første gang var det muligt ved en fuldautomatisk, mikroprocessorkontrolleret enzymatisk proces (baseret på enzymet batroxobin) at fremstille en fibrinklæber af patientens blod, som blev anvendt ved operationen: Fra 120 ml af patientens blod kan der fremstilles 4-5 ml fibrinklæber på ca. 30 minutter. Fordelen ved at anvende den patientderiverede fibrinklæber er, at der ikke er risiko for smitteoverførsel eller for allergiske reaktioner, fordi indholdsstofferne i vævs-limen er patientens egne, eller risiko for toksiske reaktioner fra indholdsstofferne i syntetiske vævslime.

Der blev udviklet en ny testmetode med anvendelse af vitalt humant væv, som var reproducerbar og kunne karakterisere en fibrinklæbers styrke og elasticitet uden brug af forsøgsdyr. Metoden blev også anvendt til at sammenligne den patientderiverede fibrinklæber med konventionelle fibrin-klæbere, og undersøgelserne viste, at den patientderiverede fibrinklæber polymeriserer instantant og derfor adhærerer hurtigere til vævet og er mere elastisk end andre typer af fibrinklæber. Men den patientderiverede fibrinklæber indeholder lidt mindre fibrin (ca. 20 mg/ml) og har derfor ikke helt samme styrke som konventionel fibrinklæber fremstillet af fibrinogenkoncentrat fra donorplasma. Den patientderiverede vævslim fungerede både eksperimentelt og ved operationer på mennesker. Der blev ikke påvist nogle bivirkninger hos patienterne, der blev fulgt i op til et år efter operationerne. Den patientderiverede fibrinklæber anses for at have et stort potentiale ved alle typer af operationer.