Patienter uden forklaring på brystsmerterne har i løbet af en femårig periode en ca. dobbelt så høj risiko for hjertekomplikationer som dem med forklaring på smerterne.
Nyopståede brystsmerter er en relativ hyppig årsag til henvendelse i almen praksis. De fleste af disse patienter får dog ikke påvist nogen sygdom og gennemgår ikke hjerteudredning. En ny undersøgelse publiceret i BMJ har ved hjælp af kobling af journaler fra almen praksis til hospitalsregistre undersøgt prognosen for disse uafklarede patienter. Forskerne finder, at patienterne, som i løbet af det første halve år efter præsentationen fortsat var uafklarede, i løbet af en femårig observationsperiode havde en ca. dobbelt så høj risiko for hjertekomplikationer som dem, hvis brystsmerter blev tilskrevet en anden ikkekardial årsag. Forskerne foreslår, at man i denne patientgruppe arbejder på at nedsætte kardiovaskulære risikofaktorer.
Professor Eva Prescott, Bispebjerg Hospital, kommenterer: ”Studiet bekræfter, at personer, som præsenterer sig med brystsmerter, hvad enten det er akutte eller kroniske smerter, hos hvem man ikke kan påvise koronararteriesygdom, har en øget kardiovaskulær risiko i forhold til baggrundsbefolkningen. Da gruppen af ,udiagnosticerede’ er stor, findes de fleste tilfælde af myokardieinfarkt her. Det får forfatterne til at tale for bedre udredning med henblik på forebyggende behandling. Det er dog væsentligt at påpege, at den absolutte risiko for kardiovaskulær sygdom i denne gruppe er lav, idet under 2% fik AMI i løbet af fem års opfølgning. Studiet er interessant, fordi det understreger behovet for en ny forståelse af angina pectoris. I mange år har vi fokuseret på påvisning af koronararteriestenose som årsag til iskæmi og smerter. Uden koronararteriestenose er symptomerne blevet betragtet som ikkeanginøse. I de senere år har vi fået en bredere forståelse, bl.a. fordi der ikke er god overensstemmelse mellem symptomer og koronararteriesygdom. Nyere studier har vist, at en del patienter har mikrovaskulær sygdom, som særligt er forbundet med øget kardiovaskulær risiko. Desværre halter vores diagnostiske redskaber lidt bagud i forhold til denne forståelse. Studiet understreger også, at en vis diagnostisk konservatisme formentlig er nødvendig. I studiet gennemgik 172.180 patienter udredning i perioden 2002-2009 ud af en population på omkring 1,4 mio., hvilket svarer til, at 12% af befolkningen har henvendt sig til egen læge med brystsmerter. En god algoritme for rationel videreudredning er derfor nødvendig”.
Interessekonflikter: EP er medlem af advisory board for AstraZeneca.
