Patienter med svær erhvervet hjerneskade udviser øget arousal ved brug af vippelejetræning

Introduktion

Rehabilitering af patienter med svær hjerneskade kræver en tidlig og intensiv indsats for at opnå et optimalt funktionsniveau ved udskrivelsen. Patienterne er ofte svært paretiske, i vegetativt stadie eller minimalt bevidste. Ved mobilisering til stående stilling ved hjælp af et vippeleje er det muligt for patienterne at komme til en oprejst stilling på en sikker måde. Mobiliseringen har til formål at øge patientens arousal, bedre den kardiovaskulære cirkulation, forebygge kontrakturer og øge den pulmonale ventilation. Ulempen ved metoden er, at patienter med svær hjerneskade kan opleve ortostatisk intolerance i den tidlige fase af rehabiliteringen. Tidligere studier har vist, at ortostatisk intolerance kan undgås hos svært traumatisk hjerneskadede ved brug af et vippeleje med integreret stepmaskine, der passivt sørger for venøst tilbageløb. Vippeleje af denne type er dyrt og derfor ikke standardudstyr på rehabiliteringsafsnit.

Det primære formål med dette studie var at undersøge, om patienter med svær erhvervet hjerneskade kunne tolerere 20-min-mobilisering på et vippeleje. Sekundært undersøgte vi, om der forekom et øget arousal-niveau (målt som tid med åbne øjne før og under mobilisering) og muskeltonus.

Materiale og metoder

Patienter med svær erhvervet hjerneskade blev inkluderet konsekutivt. Patienterne blev mobiliseret ved hjælp af et vippeleje til henholdsvis 30°, 60° og 80° med 1-min-interval. Før mobiliseringen og efterfølgende hvert minut blev patientens blodtryk, puls, saturation og respirationsfrekvens monitoreret. Tiden, hvor patienten havde åbne øjne (mål for arousal), blev registreret i 30 min før og under selve mobiliseringen. Muskeltonus blev registreret før og efter behandlingen. Ved ortostatiske reaktioner svarende til et systolisk blodtryksfald på > 20 mmHg, et diastolisk blodtryksfald på > 10 mmHg eller en pulsstigning på > 30 slag/min, blev patienten ført til liggende stilling (0°). Vi tillod tre ortostatiske reaktioner inden for samme behandlingsseance på 20 min.

Resultater

I alt 15 ud af 16 patienter gennemførte ikke den planlagte 20-min-mobilisering til stående på grund af ortostatisk intolerance. Der var en signifikant forøgelse fra 22% til 66% af den tid, patienten havde åbne øjne før behandlingen, sammenlignet med den tid, patienten havde åbne øjne under behandlingen. Middelværdi ± standardafvigelse for mobiliseringstiden var 244 ± 234, 277 ± 257 og 155 ± 67 sek. for henholdsvis første, anden og tredje ortostatiske reaktion. Vi fandt ingen forskel i muskeltonus før og efter vippelejetræningen.

Konklusion

Patienter med svær erhvervet hjerneskade har ortostatisk intolerance ved mobilisering på et vippeleje i den subakutte rehabiliteringsfase, hvilket resulterede i en lav intensitet af mobilisering. På trods af den lave intensitet havde patienterne hyppigere åbne øjne under behandlingen end før behandlingen, hvilket kan være et muligt udtryk for mere arousal. Denne øgede mulige arousal kunne give mulighed for bedre kognitiv rehabilitering.

Korrespondance: Christian G. Riberholt, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre. E-mail: christian.riberholt@regionh.dk

Interessekonflikter: .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(12):A739.