Patientperspektivet i det postmoderne

Metodologisk er ph.d.-afhandlingen en kvalitativ undersøgelse bygget op omkring det kvalitative analysesoftware QSR NVivo. Formålet med undersøgelsen er at belyse patienters perspektiv, som det folder sig ud i en onlinesupportgruppe uden institutionel eller professionel indflydelse. Det er også formålet at perspektivere resultaterne i forhold til en postmoderne samtidsdiagnose.

Undersøgelsen er et humanistisk sundhedsforskningsprojekt, empirisk baseret på dialog fra en onlinesupportgruppe for personer med såkaldte »nye sygdomme«, dvs. fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom osv. Der er i en periode på otte måneder indsamlet ca. 15.000 e-mails fra gruppen. Teoretisk spænder analysen over et videnskabs-, et anerkendelses- og et samfundsteoretisk niveau. På det videnskabsteoretiske niveau belyses diagnosens flertydige betydninger for patienterne. På det anerkendelsesteoretiske niveau vises det, hvor centralt anerkendelse som begreb er i patienternes selvopfattelse. Og endelig på det samfundsteoretiske niveau afdækkes det, hvorledes den postmoderne samtid indskriver sig i patientrollen. Analysen er her bygget op omkring kategorierne den rationelle, den selviscenesættende og den fleksible patient. Ud fra disse resultater genereres en ide om en patientrolle med to lag. Patientrollen på frontstage, som lægerne møder, og patientrollen på backstage, hvor en forberedelse til patientrollen på frontstage finder sted.

Undersøgelsens overordnede terapeutiske perspektiver relaterer til læge-patient-kommunikation og mere specifikt til lægers møde med patienter med medicinsk uforklarlige symptomer og nye sygdomme.