Ph.d-afhandlingen er resultatet af mit arbejde som videnskabelig medarbejder og projektleder hos Zealand Pharma A/S 2001-2005. Den omfatter fem artikler og en samlet oversigt.
Det antiarytmiske peptid (AAP) er et endogent peptid, der øger gap junction -kommunikationen mellem hjerteceller. AAP-analogen rotigaptide har vist sig effektiv i dyremodeller for ventrikulære takyarytmier (VT), og effekten af rotigaptide bliver for tiden undersøgt i kliniske studier hos patienter med iskæmi udløst VT. Det terapeutiske potentiale af AAP-analoger såsom rotigaptide ved atrieflimmer (AF) var ved projektets start ukend og formålet med projektet var at foretage en farmakologisk evaluering af dette.
På baggrund af en række in vitro- og in vivo-dyreeksperimentelle studier rapporteret i de fem artikler, som afhandlingen er baseret på, konkluderes det at en antiarrytmisk effekt af AAP-analoger kan forventes, såfremt det tilgrundliggende arytmisubstrat er nedsat atrial ledningshastighed som følge af iskæmi eller metabolisk stress.
På baggrund af de i ph.d.-projektet genererede data konkluderes, at gap junction modifikation med AAP-analoger udgør et potentielt nyt lægemiddel-target inden for behandlingen af AF. Kliniske studier i patienter med AF med forskellige tilgrundliggende hjertesygdomme vil kunne bidrage til at øge forståelsen af det kliniske potentiale for denne nye klasse af antiarytmika.