Physiology and pathophysiology of growth hormone binding protein

Disputatsen udgår fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M og Medicinsk Forskningslaboratorium M, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og er baseret på 11 originalarbejder samt en sammenfattende oversigt.

Formålet med disputatsen var at kortlægge metodologiske aspekter omkring tilstedeværelsen af væksthormonbindingsprotein (GHBP) i blodbanen samt en vurdering af kliniske aspekter af måling af GHBP ved forskellige tilstande, hvor produktionen af væksthormon er forstyrret.

Et nyt assay til måling af GHBP blev udviklet og valideret. Endvidere blev betydningen af metodestandardisering mht. den gensidige indflydelse af væksthormon og GHBP ved forskellige målemetoder undersøgt. GHBP interfererer betydeligt og metodeafhængigt ved væksthormonmåling, hvilket kan være af stor betydning i klinisk sammenhæng. Derfor bør GHBP-indflydelsen afklares og om muligt elimineres ved måling af væksthormon med metoder, der implementeres til diagnostisk brug.

GHBP-niveauers relation til kropssammensætning blev undersøgt hos GH-deficiente og akromegale patienter og sammenlignet med forhold hos raske personer. Hos såvel raske som GH-deficiente patienter er GHBP-niveauet tæt korreleret til fedtmassen og formentlig sekundært hertil til GH-produktionen. Ved GH-deficiens og akromegali er GHBP-niveauet reduceret henholdsvis øget sammenlignet med forholdene hos raske. Dog kunne måling af GHBP ikke anvendes diagnostisk. Ændringerne normaliseres under relevant substitutions-/suppressionsbehandling.

Cirkulerende GHBP har hidtil været antaget primært at stamme fra GH-receptoren i leveren. Der fandtes imidlertid normale niveauer af GHBP hos patienter med levercirrose og ingen sammenhæng mellem GHBP og graden af sygdommen. Den tætte korrelation mellem GHBP og fedtmasse antyder en produktion af cirkulerende GHBP fra fedtvæv. Dog kunne sammenhæng mellem mRNA-niveauer i intraabdominalt og subkutant fedtvæv med GHBP ikke påvises. Derimod fandtes specifikke ændringer af mRNA-niveauer for GH-receptoren i subkutant fedtvæv og muskelvæv under GH-substitutionsbehandling.

Konklusivt er måling af GHBP veletableret, men i klinisk sammenhæng har GHBP kun i sjældne tilfælde diagnostisk betydning. Dog kræves alligevel særlig fokus på GHBP's rolle som bindingsprotein i forhold til GH-diagnostik pga. interferens i flere GH- assays samt i forhold til GHBP's uafklarede betydning for virkningen af GH.