Skip to main content

Placer de sundeste varer forrest

Morten Grønbæk

Se flere detaljer

3. aug. 2020
4 min

Når vi står i supermarkedet og skal vælge mellem gulerødder og Mars-bar, er det så et fuldstændig frit valg, om det ene eller det andet ryger i indkøbskurven, eller kan påvirkningen udefra være så stor, at valget næsten er taget for os?

I et nyt Cochranereview har man gennemgået litteraturen på området [1]. Man har blandt andet set på, hvilken forskel det gør, om man henholdsvis udskifter forskellige usunde fødevarer på hylderne med sunde eller flytter rundt på de allerede tilgængelige varer i butikken.

Og konklusionen er, at placeringen og udvalget gør en forskel. Hvilket ikke kommer som nogen stor overraskelse for mig.

Supermarkedsindretning er en sand videnskab. Dem, der ved mest om det, er nok erhvervslivet selv, og fødevareproducenter betaler store summer for at få de bedste placeringer i butikken. Det gør de selvfølgelig kun, fordi det kan betale sig. Fordi det får os kunder til at lægge flere varer i vognen. Også varer, som vi udmærket er klar over ikke er sunde.

Det er således ikke nogen tilfældighed, at basisvarer som mælk og pålæg står længst væk i butikken, mens slik, sodavand og chips står på fremskudte poster i spotlight. Her kæmper vi også mod biologien, fordi vores hjerne simpelthen overvældes af trangen til sukker og fedt, når vi er trætte og stressede, mens vi handler.

Det er bare svært og kræver rigtig mange ressourcer at foretage det sunde valg, og det er nok en del af forklaringen på, at vi ser den store sociale ulighed, når det kommer til overvægt. For jo lavere socialklasse, man tilhører, jo færre har man af de ressourcer, det kræver at vælge sundt.

Men det er på høje tid at gøre noget, for danskerne bliver tykkere og tykkere. Andelen af overvægtige og svært overvægtige har ifølge de seneste nationale sundhedsprofiler nu overskredet halvdelen af befolkningen. Overvægt (BMI på 25-30 kg/m2) er som tilstand ikke nødvendigvis så skadeligt, og er man oppe i årene kan det måske endda være godt at have noget at stå imod med [2], men der hersker ingen tvivl om at svær overvægt (BMI over 30 kg/m2) med alle dens komplikationer ikke alene er til stor gene for den enkelte, men også en stor udgift i den samlede sundhedsøkonomi. Denne stigning gør, at vi må råbe vagt i gevær og sætte ind med forebyggelse så tidligt som muligt, altså også meget gerne i barndommen.

Der tages mange væsentlige initiativer, herunder Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, eksperimenter med fysisk aktivitet i skoler og nye tiltag i behandlingen af overvægt, men der skal mere til for at imødegå den tsunami af overvægt, vi tilsyneladende står overfor. Udviklingen af svær overvægt er en kompliceret sag, som jeg kun nødigt vil kaste mig ud i at forklare. Ikke desto mindre har det en fysiologisk velbegrundet betydning, hvor meget vi bevæger os og hvor meget vi spiser. Her har flere efterspurgt en aktiv indsats fra detailhandelen.

I det omtalte Cochranereview har Hollands et al gennemgået den tilstedeværende litteratur, der er om mulighederne for at ændre tilgængelighed eller nærhed af fødevarer, alkohol og tobaksprodukter for at se på muligheden for at ændre forbruget. I deres grundige arbejde fandt de 24 studier, som levede op til Cochranekriterierne om kvalitet. Alle studierne var af laboratorietypen med et relativt begrænset antal deltagere, alle udført i højindkomstlande, primært USA, alle beskæftigede sig med interventioner over for fødevarer, men ingen med interventioner over for alkohol og tobak. I seks studier inkluderede man tilgængelighed, forstået som udskiftning af forskellige usunde til sunde fødevarer, mens man i 18 studier undersøgte mulighederne for at påvirke forbrug ved at flytte de allerede tilgængelige varer rundt i butikken. Den overordnede konklusion var, at det hjalp. Der var f.eks. en ikke stærk, men signifikant effekt (standardised mean difference: –0,60 (95%-konfidens interval: –0,84-–0,36)) på indtaget af usunde varer ved at flytte usunde »nederst« i forhold til sunde. Den anden konklusion var måske lige så vigtig – at alle studier blev hvad angik evidensniveau vurderet til grade lav eller meget lav, hvilket igen bragte dem til hovedkonklusionen, som vi meget hyppigt ser fra denne type undersøgelser: Yderligere forskning er ønsket i en real-world setting.

Korrespondance: Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse. E-mail:mg@si-folkesundhed.dkInteressekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Referencer

Litteratur

  1. Hollands GJ, Carter P, Anwer S et al. Altering the availability or proximity of food, alcohol, and tobacco products to change their selection and consumption. Cochrane Database Syst Rev 2019;9:CD012573.

  2. Sørensen TIA, Klarlund BP, Sandbæk A et al. Skal overvægtige tabe sig? Vidensråd for Forebyggelse, 2015. http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensrad_for_forebyggelse_skal_overvaegtige_voksne_tabe_sig_2015_0.pdf (14. maj 2020).