Skip to main content

Plasmodium vivax-malaria et år efter hjemkomst fra Indien

Kristina Thorsteinsson1, Frederik Boëtius Hertz2 & Anders Porskrog3

20. apr. 2020
2 min.


En 20-årig tidligere rask mand blev indlagt på en hæmatologisk afdeling grundet febrilia og pancytopeni efter syv dages anamnese med kulderystelser og feber op til 41 grader ca. hver anden aften. Han havde desuden haft hovedpine, svimmelhed, lændesmerter, tør hoste og få opkastninger. Objektivt var han upåvirket og afebril, men havde ømhed i højre kurvatur og hepatomegali. Biokemisk fandt man følgende værdier: hæmoglobin 6,7 mmol/l, leukocytter 2,1 mia./l, trombocytter 64 mia./l, alaninaminotransferase 210 E/l, bilirubin 45 µmol/l, laktatdehydrogenase 320 E/l og C-reaktivt protein 41 mg/l.

Patienten havde et år forinden været på studietur i Delhi og Rishikesh i Indien, hvorfor der blev taget malariaudstryg. Dette viste trofozoitter af Plasmodium vivax. Han blev behandlet med tbl. hydroxychloroquin i tre dage, efterfulgt af tbl. primaquin i 14 dage for at udrydde hvilende leverformer af P. vivax (hypnozoitter). Da primaquin kan udløse akut hæmolytisk anæmi hos personer med glukose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, blev dette først udelukket.

P. vivax kan persistere i leveren som hypnozoitter og medføre recidiverende malaria i op til tre år efter ophold i et malariaområde [1]. Alle patienter, der har feber og har opholdt sig i et vivaxmalariaområde inden for de seneste tre år, bør derfor undersøges for malaria [1].



Korrespondance: Kristina Thorsteinsson. E-mail:kristina.thorsteinsson@gmail.com
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 20. april 2020
Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Referencer

Litteratur

  1. 1.Dansk Selskab for Infektionsmedicin. Guideline vedrørende diagnostik og behandling af malaria. http://www.infmed.dk/download?UID=621c177d2c6a1c2d920377b826296fd7097fd201 (13. feb 2020)