Polymerasekædereaktion og dyrkning finder ikke ætiologien til hudinfektioner

Ætiologien til hudinfektioner, som er uden åbne sår eller absces, er ofte uklar. Typisk finder man ved dyrkning kun Staphylococcus aureus eller Gruppe A streptokokker (Streptococcus pyogenes) i én af seks tilfælde. Crisp et al benyttede de nyeste molekylærbiologiske metoder til dels at øge den diagnostiske følsomhed, og dels til at lede efter »kræsne« bakterier, som vanskeligt lader sig dyrke. Blandt 51 patienter med hudinfektion tog man – efter informeret samtykke – biopsi fra både det afficerede hudområde og et uafficeret hudområde. Biopsierne undergik konventionel dyrkning, polymerasekædereaktion (PCR) og pyrosekventering. Sidstnævnte tillod identifikation af patogen DNA ved opslag i særlige biblioteker. Ved dyrkning fandt man kun bakterier i otte tilfælde, og seks af disse var typiske hudbakterier eller formodet forurening. I kun to tilfælde fandt man S. aureus ved dyrkning. Der var ingen tilfælde af S. pyogenes. Ved PCR fandt man S. aureus i 22 tilfælde, men også i 17 tilfælde ved undersøgelse af et raskt hudområde. Ved pyrosekventering påviste man DNA fra > 600 bakteriespecies, uden at man dog kunne sandsynliggøre nogle sammenhænge. Forfatterne konkluderede blandt andet, at man hverken var i stand til at identificere specifikke patogener eller validere den formodede rolle af S. pyogenes eller S. aureus ved hudinfektion.

Overlæge, klinisk lektor Pernille Ravn, Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital, kommenterer: »Trods en ihærdig indsats for at finde ætiologien til infektion i huden ved hjælp af biopsier og nye molekylærbiologiske undersøgelser lykkedes det ikke i dette studie med 51 patienter at finde den udløsende mikroorganisme i vævet. Da hudinfektion med Gruppe A-streptokokker kan udvikle sig hurtigt og fatalt med nekrotiserende fasciitis, skal patienten med erysipelas dækkes ind for disse bakterier med penicillin. Ved mistanke om S. aureus-infektion hos patienter med andre risikofaktorer som f.eks. intravenøst stofmisbrug skal patienten også dækkes med dicloxacillin. Vanlig bloddyrkning er fortsat nødvendig. Der er ikke tvivl om, at mere forskning er nødvendig for at klarlægge ætiologien til erysipelas. Indtil det er på plads, må den optimale behandling vejledes af velgennemførte kliniske studier«.

Crisp JG, Takhar SS, Moran GJ et al. Inability of polymerase chain reaction, pyrosequencing, and culture of infected and uninfected site skin biopsy specimens to identify the cause of cellulitis. Clin Infect Dis 2015;61:1679-87.

Interessekonflikter: ingen