Skip to main content

Positive erfaringer med fjernundervisning i hæmatologi for yngre læger

Klas Raaschou-Jensen1, Rasmus Heje Thomsen1, Anne Ortved Gang2, Thrung Do2, Thomas Aagaard2, Carsten Niemann3 & Ole Weis Bjerrum3*

11. jan. 2016
7 min.

Fjernundervisning er en uddannelsesaktivitet, hvor underviser og deltagerne er adskilt i rum og tid eller i rum alene under anvendelse af informationsteknologi [1]. Fjernundervisning er en del af den udbredte e-learning, der omfatter skriftligt materiale eller videoer samt
vod- og podcasts tilgængelige på hjemmesider med interaktive fora [2, 3]. E-learning kan anvendes på alle læringstrin og i alle uddannelser og er en del af uddannelsen i hæmatologi i Europa [4]. Globalt er det et vigtigt redskab til udligning af den store geografiske variation i fordelingen af læger og viden [5].

Ved fjernundervisning udnytter man effektivt underviserens ekspertise til mange deltagere, uafhængigt af hvor de opholder sig. Den elektroniske teknik giver mulighed for at lagre optagelser og gør undervisningen tilgængelig, når det passer deltagerne.

En arbejdsgruppe i Videreuddannelsesrådet for intern medicin: hæmatologi, Region Øst tog i foråret 2011 initiativ til et pilotprojekt med fjernundervisning til de afdelinger, der dengang indgik i hoveduddannelsesforløb. Denne aktivitet i hæmatologi er en af de første af sin art i Danmark med landsdækkende brug af realtids digitale medier i uddannelsen af alle læger på specialafdelingerne. Hensigten med projektet er at bidrage til videnspredning, optimering af ensartet teoretisk kompetenceniveau i uddannelsen til speciallæge og fremme af samarbejde.

INTERVENTION

På de fire hæmatologiafdelinger på Herlev Hospital, Roskilde Sygehus, Næstved Sygehus og Rigshospitalet etablerede man et samarbejde i december 2011. Fjernundervisningen blev koordineret til sidste torsdag i måneden, kl. 8.30-9.00 for at præsentationen kunne finde sted i en umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.

Optimal teknik i lyd og billede blev sikret gennem en bevilling fra et lægemiddelfirma uden nogen forpligtende betingelser for arbejdsgruppen. Underviserne blev bedt om at nævne sponseringen på et indledningsslide. Hverken arbejdsgruppen eller underviserne har modtaget honorar. Transmission er sket ved streaming, hvilket sammen med optagelser blev varetaget af et firma med ekspertise i audiovisuel teknik. Før hver udsendelse blev der opstillet et kamera, og der var teknisk support lokalt, hvorfra undervisningen blev sendt.

Streaming betyder, at optagelse lokalt med lyd og billede af underviseren, indsat ved siden af powerpointslides fra den tilsluttede computer, sendes via internettet. Alle med adgang til Dansk Hæmatologisk Selskabs adgangskodebeskyttede hjemmeside kan logge sig på, uanset hvor de befinder sig, for at se undervisningen live. Desuden bliver optagelserne gemt
på den adgangskodebeskyttede hjemmeside.

Pilotprojektet blev iværksat i foråret 2012 med fire udsendelser. Emnerne var klassiske hæmatologiske sygdomme, og oplæg til underviseren var et ønske om en state of the art-gennemgang af hæmatologi for yngre kolleger. I forbindelse med hver udsendelse fik alle tilstedeværende uddelt et spørgeskema med spørgsmål om aktivitetens kvalitet og relevans til anonym besvarelse. Det var ikke indholdet eller underviseren, der primært blev evalueret, men fjernundervisningen som uddannelsesaktivitet.

LÆRINGSPUNKTER

Mere end 95% af deltagerne (med i alt 167 besvarelser, næsten alle læger) var generelt tilfredse med transmissionernes lyd, billede, afvikling samt støjniveau og ville gerne se transmissionen igen. Det faglige udbytte blev på alle fire afdelinger vurderet til 5,9-8,4 på en Likertsskala, der går fra 1 til 9. Uforudsete afbrydelser, typisk på grund af lokale tekniske forhold, var en del af de første udsendelser (data ikke vist).

I efteråret 2012 fortsatte transmissionerne månedligt i Uddannelsesregion Øst. Med opbakning fra Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) har alle ni hæmatologiske specialafdelinger i Danmark siden 2013 deltaget i projektet. Yderligere kvalitetskontrol er ikke gennemført.

Optagne programmer kan ses på DHS’s hjemmeside, hvor der nu er adgang til 28 »titler«, som er set 8-133 gange (november 2014) ud over den direkte streaming til de deltagende afdelingers morgenundervisning.

I Tabel 1 gives en oversigt over de emner, der har været præsenteret af speciallæger og læger under uddannelse. Vanligvis har der været én underviser til hver seance. Projektet er fortsat sponsoreret og overholder de til enhver tid gældende regler for samarbejde mellem læger og industri. Beløbet administreres fra en konto i sygehusregi. Transmissionerne sker typisk fra afdelingens konferencelokale og forestås fortsat af et firma med ekspertise i audiovisuel transmission.

DISKUSSION

Fjernundervisning som uddannelsesaktivitet i hæmatologi i Danmark har udviklet sig fra et regionalt pilotprojekt til et bidrag i en landsdækkende kompetenceudvikling. Såvel uddannelsessøgende som seniorer læger ser programmerne live. Det er et dilemma ved fjernundervisning, at niveauet kan være svært at definere – og mest erfaring relateres til prægraduat uddannelse [1-5]. Det er vigtigt at holde et kompetenceniveau, som lever op til curriculum i målbeskrivelsen for intern medicin: hæmatologi 2014, hvilket svarer til curriculum passport fra det europæiske hæmatologiske selskab [4]. Udfordringen ved etablering af fjernundervisning var primært at sikre optimal teknologi, mens fælles interesse og konstruktivt samarbejde løste spørgsmål om tid, form, adgang og opbevaring. Transmission fra alle specialafdelinger på skift er vigtig for at fastholde interessen nationalt.

Undervisningsmodellen er katedral. Lokalt kan der stilles spørgsmål til underviseren, som gentager spørgsmålet, for at indholdet kan gengives tydeligt for de øvrige deltagere. Programmerne kan optages på et andet tidspunkt og behøver ikke at blive sendt live. Direkte transmission er valgt i en forventning om, at dialog i transmissionerne bliver mulig, og at det skaber en følelse af fællesskab at se transmissionen på samme tid på hver afdeling.

Optagne programmer kan vises som led i planlagt undervisning og være grundlag for faglige diskussioner lokalt, f.eks. i relation til en sygehistorie eller opdaterede kliniske retningslinjer. Af hensyn til den enkelte underviser og ophavsrettigheder samt for at sikre opdatering af materialet er det kun tilgængeligt på en lukket del af selskabets hjemmeside. Det er vigtigt, at præsentationerne ikke bliver forældede, men er i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer. En underviser kan selv bede arbejdsgruppen om at få et program slettet. Arkivmaterialet kan tænkes anvendt af kolleger fra andre specialer. De hensyn, der er omtalt ovenfor kan da tilgodeses ved efter aftale med underviseren at oprette tidsbegrænsede adgangskoder. Modellen for fjernundervisningen kan overvejes ved nationale møder i studiegrupper (f.eks. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper). Den vil også med fordel kunne anvendes i hoveduddannelseskurser, hvor underviseren kan blive på egen afdeling, og programmet kan ses, hvor det nationale kursus finder sted. Det vil spare transporttid for undervisere. Det forudsætter mulighed for dialog under udsendelsen. En forudsætning herfor er indførelse af ensartet teknik på afdelingerne og adgang til udstyr til transmission og modtagelse, som er enkelt at bruge, med samme kvalitet som i det nuværende projekt. Sundhedsvæsenets økonomi er p.t. begrænsende herfor, og projektet kunne ikke have været gennemført uden økonomisk sponsering. Men etablering af teknik mhp. at lave regelmæssige programmer og aktiviteter og brug i anden sammenhæng vil reducere omkostningerne pr. transmission. Potentialet i denne uddannelsesaktivitet kan være et incitament til at investere nationalt i teleudstyr via offentlige midler. Udgifterne kan muligvis begrænses ved samlet indkøb på afdelingerne og med fordel af ensartet materiel. Uddannelse på alle faglige niveauer kan løftes og begrænse behovet for privat individuel sponsering til kursusdeltagelse.

Efter aftale kan der sendes fra ph.d.-forsvar. Den første transmission fra en oversigtsforelæsning ved et ph.d.-forsvar blev gennemført i oktober 2014 med tilladelse fra Københavns Universitet og bedømmelsesudvalgets formand. En transmission indebærer et større pres, og den ph.d.-studerende skal selvfølgelig være indforstået.

Webcast fra internationale kongresser i blodsygdomme er tilgængelige digitalt fra det europæiske og det nordamerikanske selskab. Et dansk materiale er imidlertid et væsentligt supplement, fordi national ekspertise (også på internationalt niveau) er mere tilgængelig for dialog, det bidrager til samarbejde og netværk mellem afdelingerne, og det giver yngre kolleger mulighed for at præsentere et særligt interesseområde og bidrage til deres faglige profilering (Tabel 1). Fremlæggelsen kan godkendes som kompetencen evidensbaseret medicin-opgave og præsentation.

Vore erfaringer med uddannelsesprojektet er positive, og forventningerne til den digitale platform er betydelige [1-3] også i postgraduat uddannelse [4, 5]. Det er hensigten at udvikle og bruge de muligheder, der er omtalt her, i uddannelsen i intern medicin: hæmatologi i Danmark. Med orienteringen her ønsker vi at skabe interesse for tilsvarende projekter i andre specialer nationalt og regionalt.

Korrespondance: Ole Weis Bjerrum.
E-mail: ole.weis.bjerrum@regionh.dk

Antaget: 14. juli 2015

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 11. januar 2016

Interessekonflikter:

Taksigelse: Medicinalfirmaet Novartis Danmark har sponseret uddannelsesprojektet. DVC a/s har varetaget teknisk udførelse.

*) Forfatterne er medlemmer af Uddannelsesrådet i intern medicin: hæmatologi, Region Øst.

Summary

Positive results with haematology webcasting for junior doctors

Webcasting is an educational activity where the teacher and the participants are separated in space and time when using modern information technology. It is widely used for all learning levels and in all educational forms of haema­tology training in Europe. A working group in the Education Council of internal medicine, haematology in the eastern part of Denmark initiated a project with webcasting from local haematological departments. The aim of the education project was to contribute to spreading knowledge and support the training of specialist in haematology. Our experience is hereby reported.

Referencer

LITTERATUR

  1. Pandza H, Masic I. Distance learning perspectives. Acta Inform Med 2013;18:228-32.

  2. Ellaway R, Masters K. AMEE Guide 32: e-learning in medical education. Part 1: learning, teaching and assessment. Med Teach 2008;30:455-73.

  3. Masters K, Ellaway R. AMEE guide 32: e-learning in medical education Guide 32. Part 2: technology, management and design. Med Teach 2008;30:474-89.

  4. Strivens J, Hellström-Lindberg E, Bjerrum OW et al. A European strategy for targeted education in hematology. Haematologica 2013;98:1000-2.

  5. Crisp N, Chen L. Global supply of health professionals. N Engl J Med 2014;370:950-7.