The Postmastectomy pain syndrome

Denne ph.d.-afhandling er baseret på tre undersøgelser udført ved neurologisk fagområde, Klinisk Institut, Syddansk Universitet i perioden 2003-2008.

Den første undersøgelse er et epidemiologisk studie af forekomsten af postmastektomismertesyndromet (PMPS) blandt de kvinder, som havde gennemgået operation for brystkræft på Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, i perioden fra den 1. maj 2003 til den 30. april 2004. Spørgeskemaer blev sendt ud til 258 patienter med brystkræft og til 774 kontrolpersoner. Prævalensen af PMPS var 24%. I kontrolgruppen havde 10% af kvinderne lignende smertegener. Odds-ratio for udvikling af PMPS var 2,9. Ved univariat logistisk regressionsanalyse var risikofaktorerne bestemt ved odds-ratio: postoperativ kemoterapi 2,78 (p = 0,01), tumor lokaliseret nær armhulen 2,78 (p = 0,02), aksillær dissektion (2,03 (p = 0,03), alder 0,97 (p = 0,03), mastektomi 2,04 (p = 0,03) og rygning 2,03 (p = 0,04). Ved multipel logistisk regressionsanalyse var de signifikante risikofaktorer: tidligere brystkirurgi 8,12 (p = 0,001), tumor nær armhulen 6,48 (p = 0,001) og alder 0,96 (p = 0,04).

Den anden undersøgelse er et klinisk studie, hvor betydningen af ændring i følesansen for udvikling af kronisk smerte efter operation for brystkræft blev belyst. I alt 53 kvinder med smerter og 25 kvinder uden smerter efter operation for brystkræft blev inkluderet. Vi fandt en signifikant højere kulde- og varmedetektionsgrænse på den opererede side i smertegruppen end i den smertefrie gruppe. Vi fandt også en højere hyppighed af kuldeallodyni og temporal summation i smertegruppen end i den smertefrie gruppe. En cluster-analyse viste en association mellem brændende smerte og mekanisk allodyni og mellem brændende smerte og temporal summation.

Den tredje undersøgelse er et randomiseret kontrolleret overkrydsningsstudie af effekten af det antiepileptiske lægemiddel levetiracetam på PMPS. Undersøgelsen inkluderede 25 kvinder. Vi fandt ingen effekt af levetiracetam på PMPS.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. Som følge af fremskridt inden for behandlingen af denne kræftsygdom overlever stadigt flere kvinder deres brystkræftsygdom. Da PMPS er en af de mest generende komplikationer i forbindelse med operation for brystkræft, vil fremtidige undersøgelser af forebyggelse og behandlingen af dette smertesyndom være af stor betydning. Man kunne forestille sig forebyggelse enten ved endnu mere skånsom operationsprocedure eller ved anvendelse af medicin med mulig neuroprotektiv virkning. Der er også et behov for flere randomiserede kliniske undersøgelser til at vurdere effekten af andre medicinske behandlinger til lindring af PMPS.