Content area

|
|

Postoperative cognitive dysfunction - incidence, risk factors and correlation with biochemical markers for brain damage

Forfatter(e)
Overlæge Lars Simon Rasmussen: Forf.s adresse: Anæstesi- og operationsklinikken, Afsnit 4231, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, DK-2100 København Ø. E-mail: lars.rasmussen@rh.regionh.dk Forsvaret finder sted den 2. november 2007, kl. 14.00, Auditorium 1, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, København. Opponenter: Gunhild Waldemar, Josef Parnas og cand.psych. Palle Møller Pedersen.

Disputatsoversigten beskriver resultater af et projektarbejde påbegyndt i 1994 ved Rigshospitalets anæstesiafdeling. Formålet med arbejdet var at bestemme incidens og finde risikofaktorer for postoperativ kognitiv dysfunktion samt at belyse en eventuel sammenhæng med to biokemiske markører for cerebral skade i form af neuronspecifik enolase og S-100- protein.

Postoperativ kognitiv dysfunktion diagnosticeres med neuropsykologiske metoder, og til projektet blev der udviklet et testbatteri, en analysemetode og en definition, der tog hensyn til de mange metodologiske problemer relateret til dette felt. I en række multicenterstudier blev der inkluderet 2.536 patienter og 359 raske kontrolpersoner. Hos patienter over 60 år kunne vi efter store kirurgiske indgreb i universel anæstesi påvise kognitiv dysfunktion hos 25,8% efter en uge og 9,9% efter tre måneder. Hos patienter mellem 40 og 60 år fandtes kognitiv dysfunktion efter store, kirurgiske indgreb i universel anæstesi hos 19,2% efter en uge og hos 6,2% efter tre måneder. Efter mindre, kirurgiske indgreb hos patienter over 60 år sås kognitiv dysfunktion hos 6,8% efter en uge men kun hos 3,5%, hvis der var tale om dagkirurgi. De vigtigste risikofaktorer for postoperativ kognitiv dysfunktion var stigende alder og typen af kirurgi.

I en randomiseret undersøgelse fandtes ingen signifikant forskel i hyppigheden af kognitiv dysfunktion mellem universel og regional anæstesi med 19,7% efter universel anæstesi og 12,5% efter regional anæstesi. Efter eksklusion af de patienter, som ikke havde fået den planlagte anæstesi, var der dog signifikant forskel til fordel for regional anæstesi. Af to biokemiske markører for cerebral skade var kun serumkoncentrationen af neuronspecifik enolase korreleret til kognitiv dysfunktion, og kun efter hjertekirurgi. Der kunne ikke påvises nogen signifikant sammenhæng mellem kognitiv dysfunktion og S-100- protein-serumkoncentrationen, selvom koncentrationen steg efter både almen kirurgi, hjertekirurgi og carotiskirurgi.

Fremtidig forskning bør fokusere på patofysiologiske forhold ved postoperativ kognitiv dysfunktion, f.eks. med billeddannende teknikker af hjernen, med metoder til at belyse mulige langtidseffekter af anæstetika på den centrale neurotransmission og med metoder til at belyse relationen til inflammation, det metabolisk-endokrine stressrespons, forskelle i lægemiddelmetabolisering samt forstyrrelser i den cerebrale gennemblødning.

Reference: 
Ugeskr Læger 2007;169(38):
Blad nummer: 

Right side

af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Lars Ulrik Gerdes | 22/09
3 kommentarer
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar