The prevalence of acute cutaneous drug reactions at Odense University Hospital

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Allergicentret, Dermatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Klinisk Farmakologisk Afdeling samme sted. Formålet var at undersøge omfanget af lægemiddelbivirkninger i huden (CADR), herunder specifikke kliniske manifestationer og udløsende lægemidler på henholdsvis et hospital (I) og en dermatologisk afdeling (II). Endelig undersøgtes omfanget af den hyppigst fundne lægemiddelallergi, penicillinallergi, med henblik på selvrapporteret penicillinallergi og provokationsverificeret penicillinallergi (III) og dettes betydning for anskaffelsesomkostninger til antibiotika.

Undersøgelserne gennemførtes som tværsnitsundersøgelser (I & III) og som retrospektiv journalgennemgang (II). Cases blev undersøgt med blodprøver, prik-, intrakutan- og lappetest samt provokationer.

Prævalensen af akutte CADR på Odense Universitetshospital var 0,33%. De hyppigste reaktioner var makulo-papuløse eksantemer og urtikaria i (I) og urtikaria, lokalreaktioner ved indstiksted og urtikaria med angioødem (II). β -laktam-antibiotika var hyppigst udløsende lægemiddel i begge undersøgelser, efterfulgt af kemoterapeutika i (II) og af desensibiliseringsekstrakter og insuliner i (II). Prævalensen af selvrapporteret penicillinallergi var 5,1%. Hudmanifestationer var flest med makulo-papuløse eksantemer og urtikaria som hyppigste reaktioner. Få patienter ønskede udredning. Allergi kunne påvises i 20% af disse. Ca. 1/3 havde fået penicillin, efter penicillinallergi var diagnosticeret, og 1/4 af patienter behandlet med antibiotika under aktuelle indlæggelse havde fået penicillin. Anskaffelsesprisen for antibiotika hos penicillinallergikere var 2,3 gange højere end prisen for rekommanderede behandlingsregime hos samme patienter, såfremt de ikke havde været penicillinallergikere.