Skip to main content

The prevalence of allergic diseases and sensitization in 6-year-old children

Læge Henrik Fomsgaard Kjær: Forf.s adresse: Allergicentret, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, DK-5000 Odense C. E-mail: henrik.fomsgaard.kjaer@ouh.regionsyddanmark.dk Forsvaret fandt sted den 19. december 2008. Bedømmere: Magnus Wickman, Bent Klug og Anne-Marie Nybo Andersen. Vejledere: Carsten Bindslev-Jensen, Arne Høst og Klaus Ejner Andersen.

9. jan. 2009
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Allergicentret, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense. Afhandlingens manuskripter er publiceret i internationale tidsskrifter.

Afhandlingen er baseret på DARC-fødselskohorten, som ved opstart i 1998/1999 inkluderede 562 tilfældigt udvalgte nyfødte børn, der siden er fulgt i et noninterventionsstudie vedrørende allergisk sygdom. Opfølgningsundersøgelser er foretaget, da børnene var 3, 6, 9, 12, 18, 36 og 72 måneder, og omfatter interview med forældrene, klinisk undersøgelse, hudpriktest, blodprøvetagning og lungefunktionsmålinger.

Afhandlingens formål var: 1) at bestemme forekomsten af allergisk sygdom og sensibilisering hos seksårige børn, 2) at bestemme referenceværdier for spirometri og at analysere spirometris bidrag til diagnosticering af astma hos seksårige børn og 3) at beskrive sensibilisering fra 0-6 år og at analysere sammenhængen mellem tidlig sensibilisering og allergisk sygdom ved det sjette år.

Hyppigheden af hhv. atopisk dermatitis, astma, rhinoconjunctivitis, urticaria og fødevareallergi hos seksårige børn var 14,4%, 6,2%, 13,6%, 5,4% og 1,2%. Hos børn med hhv. atopisk dermatitis, astma eller rhinoconjunctivitis var 47%, 56% og 55% sensibiliseret, mens 17% af de børn, der ikke havde tegn på disse sygdomme, var sensibiliserede. Overlap mellem de tre sygdomme var signifikant hyppigere hos sensibiliserede end hos ikkesensibiliserede børn.

Spirometri kunne gennemføres hos størstedelen af de seksårige børn, og målingerne blev fundet reproducerbare. Referenceværdier for spirometri blev bestemt. Ud fra baseline-spirometri og reversibilitetstestning kunne man til en vis grad adskille raske børn fra børn med astma, dog med et betydeligt overlap mellem grupperne. Således er viden om sensitivitet og specificitet en vigtig forudsætning ved fortolkning af individuelle resultater.

Sensibilisering for perioden 0-6 år og tidlige sensibiliseringsmønstre korreleret med allergisk sygdom i seksårsalderen blev beskrevet. Tidlig fødevaresensibilisering (3-18 måneder) var signifikant associeret med tilstedeværelsen af atopisk dermatitis og astma i seksårsalderen, mens tidlig inhalationssensibilisering ikke blev fundet at være associeret med øget hyppighed af sygdom i seksårsalderen. Tidlig atopisk dermatitis (0-18 måneder) var derimod stærkt associeret med atopisk dermatitis, astma og rhinoconjunctivitis i seksårsalderen. Børn med tidlig fødevaresensibilisering og/eller atopisk eksem er derfor en oplagt målgruppe for fremtidige interventionsstudier med primær/sekundær forebyggelse af allergisk sygdom for øje.

DARC-fødselskohorten giver unik mulighed for beskrivelse af det naturlige forløb af allergisk sygdom og sensibilisering på populationsniveau og opfølgende undersøgelser af børnene er planlagt.