Content area

|
|

Prioritering af den palliative indsats i Danmark er nødvendig

Forfatter(e)
Mette Kjærgaard Nielsen Ugeskr Læger 2017;179:V69317

Med livstruende, fremadskridende sygdom følger ofte en svær periode for patienter og pårørende med behov for palliativ indsats, der ifølge WHO’s definition har til formål »at fremme livskvaliteten ved at forebygge og lindre lidelse« både i patientens sidste tid og for pårørende også efter patientens død. Den palliative indsats foregår i hjemmeplejen, almen praksis og hospitalsregi (basalt niveau), og ved komplicerende problemstillinger foregår den i udgående palliative team, på specialiserede palliative hospitalsafsnit og hospicer (specialiseret palliativ indsats) [1]. Den specialiserede palliative indsats bør være tilgængelig for patienter med de mest komplekse palliative behov og ved både malign og nonmalign sygdom [1]. I alt var 37% af patienterne med en kræftdiagnose i 2010-2012 tilknyttet specialiseret palliativ indsats [2]. Øvrige patienter kan muligvis have fået en tilstrækkelig palliativ indsats på basalt niveau, men der mangler fortsat undersøgelser heraf [2].

I dette nummer af Ugeskrift for Læger præsenteres en kortlægning, der tyder på et misforhold mellem kapacitet, tilgængelighed og behov for den specialiserede palliative indsats i Danmark [3] Kapaciteten af specialiseret palliativ indsats i Danmark er lavere end de europæiske standarder, der er sat af European Association for Palliative Care [3, 4]. Der behov for lige muligheder for specialiseret palliativ indsats i Danmark, men fordelingen er uensartet fra region til region [3]. Eksempelvis har Region Nordjylland det laveste antal hospicesenge pr. mio. indbyggere, den største palliativt team-kapacitet og de fleste palliative sengepladser, mens Region Midtjylland ikke har palliative sengepladser [3]. Kortlægningen kan bidrage med et overblik til fremtidige prioriteringer, så patienter og pårørende sikres lige mulighed for den nødvendige palliative indsats, og Danmark kan leve op til de internationale standarder.

Et tæt samarbejde mellem det basale og det specialiserede niveau er helt centralt for at sikre en palliativ indsats, der er tilpasset patienter og pårørendes behov. Læger i den basale palliative indsats har brug for tilgængelighed til den specialiserede palliative indsats, så de kan henvise patienter med komplekse problemstillinger samt få undervisning og rådgivning om konkrete kliniske spørgsmål. Mange specialiserede palliative enheder er involveret i undervisning, mens tilgængeligheden af rådgivning døgnet rundt er varierende mellem regionerne, selvom der fra myndighedernes side er en forventning om tilgængelighed døgnet rundt [1, 3]. Organiseringen af den palliative indsats er således stadig under udvikling.

Palliativ indsats har rødder i kræftbehandlingen, men der er øget opmærksomhed på behovet for palliativ indsats hos patienter med nonmaligne sygdomme, bl.a. lunge- og hjertesygdomme. Disse patientgrupper udgjorde kun 4% af patienterne i specialiseret indsats [1, 3], men flere har formentligt behov for en palliativ indsats. Patienter med nonmalign sygdom udgjorde 11% af danske patienter med terminaltilskud i 2012, og deres overlevelsestid fra bevilling af terminaltilskud var 17 dage sammenlignet med kræftpatienternes 59 dage [5]. Selvom forskellen i overlevelsestid nok delvist må tilskrives besvær med at identificere terminalfasen i sygdomsforløb med pludselig forværring (f.eks. kronisk obstruktiv lungesygdom), indikerer den et uidentificeret behov for palliativ indsats. I takt med en stigende opmærksomheden på symptombyrden og behovet for palliativ indsats hos patienter med nonmaligne sygdomme, vil flere formentligt blive henvist til specialiseret indsats i fremtiden.

En palliativ indsats af høj kvalitet i Danmark kræver tilstrækkelig kapacitet og tilgængelighed for patienter og pårørende, uanset patientens diagnose, og helt centralt er et tæt samarbejde mellem den basale og den specialiserede palliative indsats. Den samlede palliative indsats i Danmark er under fortsat udvikling og må prioriteres i fremtiden – ikke bare ved tilstrækkelige ressourcer til klinisk arbejde, men også ved ressourcer til forskning, hvis livskvaliteten skal sikres for patienter og pårørende under og efter palliative forløb.

 

 

Korrespondance: Mette Kjærgaard Nielsen, Forskningsenheden for
Almen Praksis, Aarhus Universitet. E-mail: mette.k.nielsen@ph.au.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

 

Læs statusartiklen:
Specialiseret palliativ indsats i Danmark mangler kapacitet og tilgængelighed
Helle Timm, Tina Broby Mikkelsen & Lene Jarlbæk

Blad nummer: 
Sidetal: 
1831

LITTERATUR

  1. Anbefalinger for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen, 2011.

  2. Adsersen M, Thygesen LC, Jensen AB et al. Is admittance to specialised palliative care among cancer patients related to sex age and cancer diagnosis? BMC Palliat Care, 2017;16:1.

  3. Timm H, Mikkelsen TB, Jarlbæk L. Specialiseret palliativ indsats i Danmark mangler kapacitet og tilgængelighed. Ugeskr Læger 2017;179:
    V02170094.

  4. Centeno C, Lynch T, Garralda E et al. Coverage and development for specialist palliative care services across the World Health Organization European Region (2005-2012): Results from a European Association for Palliative Care Task Force survey of 53 countries. Palliat Med 2016;
    30:351-62.

  5. Bell C, Nielsen MK, Neergaard MA et al. Remaining lifetime after recognition of terminal illness depends on diagnosis: a nationwide population-based cohort study. J Pain Symptom Manage 2017;53:1.

Right side

af Toke Seierøe Barfod | 05/12
3 kommentarer
af Larry Højgaard Kristiansen | 03/12
6 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 02/12
5 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar