Progression og ruptur af abdominale aortaaneurismer

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Karkirurgisk Afdeling, Viborg Sygehus, og Institut Medicinsk Biokemi, Aarhus Universitet.

Ruptur af abdominale aortaaneurismer (AAA) er en multifaktoriel proces, som involverer biokemiske, cellulære og proteolytiske mekanismer. Risikofaktorer som diameter og væksthastighed af AAA, stigende alder, rygning, forhøjet blodtryk og biomekaniske faktorer giver øget rupturrisiko. Gennem et indledningsvist systematisk litteratur-review ses dog, at der savnes supplerende prognostiske markører til bedre at kunne forudsige progression og ruptur af AAA. Proteomteknologi kan muligvis identificere sådanne. Proteiner fra AAA-væggen kan diffundere ind i blodbanen, hvor efterfølgende kvantitering potentielt kan være prædiktor for kommende AAA-ruptur. I et studie formuleredes hypotesen, at proteinsammensætningen i AAA-væggen er anderledes i rumperede AAA end i ikkerumperede AAA. I et andet studie, at de individuelle tilstedeværende proteiner i AAA-væggen er associeret med ekspansionsraten og størrelsen af AAA. Begge hypoteser blev testet med proteomteknikker (todimensional gelelektroforese og massespektrometri). Studierne viste adskillige betydningsfulde forskelle i proteinsammensætningen i AAA-væggen fra rumperede og ikkerumperede aneurismer. Visse af proteinerne udviste en stærk sammenhæng (rho = -0,75) med AAAvæksthastigheden. Det lykkedes at identificere mange af proteinerne ved massespektometri. Resultaterne tyder på, at rumperet AAA afspejler en stresset situation, hvor proteolytisk nedbrydning af cytoskelettet og bindevævet er medvirkende faktorer.

Studierne har vist, at en proteombaseret fremgangsmåde er mulig til at studere forandringerne i proteinernes ekpression ved AAA-progression/ruptur. Flere af de identificerede proteiner har ikke tidligere været forbundet med AAA's patofysiologi. Videregående studier er nødvendige for at undersøge deres betydning som biologiske markører.