Skip to main content

Protection against myocardial ischaemia-reperfusion injury by activators of AMP-activated protein kinase (AMPK)

Lasse Solskov: FORF.S ADRESSE: Humlehusvej 5, 8200 Århus N. E-MAIL: Solskov@dadlnet.dk FORSVARET FANDT STED: den 26. august, 2009, kl. 14.00, M-auditoriet, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. BEDØMMERE: Jørgen Jensen, Norge, Vallo Volke , Estland og Thomas Ledet. VEJLEDERE: Ole Schmitz, Sten Lund, Hans Erik Bøtker og Gregers Wegener.

28. aug. 2009
2 min.

Denne ph.d.-afhandling udgår fra Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet.

Projektet er udført i samarbejde med Medicinsk Afdeling M og Medicinsk Forskningslaboratorium, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Medicinsk Kardiologisk Afdeling/Klinisk Institut, Århus Universitetshospital Skejby, og Center for Psykiatrisk Forskning, Risskov.

Hjerte-kar-sygdomme er i dag en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan. Personer med sygdommene type 2-diabetes mellitus og depression er i øget risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet, hvilket understreger betydningen af forebyggelse og behandling særligt rettet mod disse patientgrupper.

Ph.d.-afhandlingen, der består af fire originalartikler baseret på dyreeksperimentelle studier, har til formål at undersøge den mulige kardioprotektive (prækonditionerende) effekt af aktivering af enzymsystemet AMP-aktiveret protein kinase (AMPK) med enten fysisk træning, AICAR (en AMPK-aktivator) eller metformin (antidiabetisk lægemiddel og AMPK-aktivator) samt at undersøge hjertet for ændringer i ekspressionen af en række gener vha. affymetrix-genchips. Endvidere undersøges det, i en genetisk »deprimeret" rottemodel (Flinders Sensitive Line; FSL-rotten), om denne sygdomsmodel får større iskæmirelateret skade i hjertet efter en periode med global iskæmi og effekten af iskæmisk prækonditionering (IPC) end raske kontrolrotter.

Sammenfattende viser studierne klart, at tre forskellige stimuli (fysisk træning, AICAR og metforminbehandling) kan aktivere AMPK-systemet i rottehjerter, og at alle tre stimuli kan føre til en kraftig reduktion i infarktstørrelsen (vist i en Langendorff-perfusionsmodel) 24 timer efter, at de var appliceret. Dette åbner nye og interessante muligheder for, at AMPK-systemet kan være et fremtidigt mål for intervention til beskyttelse af hjertet, således at risikoen for udvikling af store myokardieinfarkter nedsættes betydeligt. Endvidere viser resultaterne fra et studie udført på en genetisk deprimeret rotte, at denne dyremodel vil kunne bruges i fremtidige studier til belysning af de fælles patofysiologiske mekanismer mellem diabetes, depression og iskæmisk hjertesygdom.