Content area

|
|

Protraheret forløb af kerion Celsi hos rask syvårig pige

Forfatter(e)
Henrik Kralund & Evy Paulsen Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital


Tinea capitis (TC) er en dermatofytinfektion i hårfolliklerne, der kan ses hos alle aldersgrupper. I Danmark ses infektionen dog langt hyppigst hos børn og unge.

Dermatofytter inddeles i slægterne Trichophyton (T.), Microsporum (M.) og Epidermophyton (E.), med i alt ca. 30 patogene arter. Incidensen af TC varierer globalt, og der er store regionale forskelle i forekomsten af patogene dermatofytspecier [1].

I Nordeuropa ses TC hyppigst forårsaget af de zoofile arter M. canis, T. verrucosum, T. mentagrophytes og de antropofile arter T. violaceum, M. Audouinii og T. Tonsurans .

Præsentation af TC varierer betydeligt fra minimal rødme og kløe i hårbund, øjenbryn eller skæg til den mest alvorlige kliniske præsentation, kerion, hvor der er udtalt inflammation med pustel- og krustadannelse, som kan medføre cikatriciel alopeci.

Sygehistorie

Uden kendt forudgående traume udviklede patienten et mindre, erytematøst og let ømt område ved vertex cranii. Man påbegyndte amoxicillinbehandling, som ændredes til dicloxacillin efter en uge pga. tiltagende ømhed og pussivning. Fire dage senere tilsås patienten i skadestuen pga. forværrede lokalsymptomer, og på mistanke om bakteriel abscesdannelse udførtes incision under fortsat dicloxacillindække.

Pga. forværring indlagde man to dage senere patienten på Kirurgisk Afdeling og udførte en kileformet excisionsbiopsi mhp. patologisk undersøgelse. Dicloxacillinbehandlingen fortsattes uændret. Efter yderligere en uge udviklede patienten subfebrilia og blev henvist til Dermatologisk Afdeling til videre udredning samt behandling.

Ved inspektion sås et 3 × 3,5 cm stort område midt på vertex cranii med rødme, infiltration og sivende pus, og bagtil i området en centimeter dyb defekt efter incision og excisionsbiopsi (Figur 1 ).

Hele området var berøringsømt og stærkt væskende, og der kunne eksprimeres pus.

På trods af negativ flourescens under Woods lys (UVA, 365 nm) mistænktes kerion, hvilket blev bekræftet ved akut mikroskopi af hår, der viste svampehyfer og -sporer. Patienten blev indlagt, og der påbegyndtes systemisk behandling med tabletformig terbinafin 125 mg om dagen i otte uger, hvilket blev suppleret med lokal betamethason cum clioquinol og ketoconazolshampoo to gange ugentligt.

Revision af biposien viste hyperplastisk epidermis med fokal ulceration samt dilaterede follikelstrukturer med reaktivt hyperplastisk epitel og akutte follikulitter med ruptur. Dybt i follikelrum sås talrige svampehyfer og -sporer, der opsplittede keratinet. Svampefundet blev bekræftet ved supplerende periodic acid Schiff- og sølvfarvning. I omgivende dermis og subcutis fandtes tæt betændelsesinfiltration i områder med abscedering. Der var ingen maligne forandringer.

Dyrkningssvar fra både hårprøver og svampeskrab viste T. verrucosum .

Uddybende anamnese afslørede, at naboens kvæg var smittet med kalveringorm forårsaget af T. verrucosum .

Ved seksmåneders kontrol resterede et reaktionsløst, blivende alopetisk område over vertex cranii, der målte 4 × 5,5 cm, hvorfor patienten blev henvist til parykteknisk løsning.

Diskussion

Cikatriciel alopeci er en kendt komplikation til kerion og ses som regel efter protraherede tilfælde, hvilket understreger vigtigheden af tidlig diagnosticering [2]. Follikulitis i skalpen kan forårsages af andre mikrobielle patogener, herunder Staphylococcus aureus, Pseudomonas aeruginosa og gærsvampe. Differentialdiagnostisk kan man overveje bl.a. seboroisk dermatitis, atopisk dermatitis, areat alopeci, syfilis og kutan lupus erythematosus som årsag til udslæt i skalpområdet.

Udredning af udslæt i hårbunden kan være kompliceret, men hos iøvrigt raske børn med absces- eller tumorlignende inflammation i skalpen bør man overveje dermatofytinfektion og tidligt i forløbet sikre såvel bakterielle podninger som mykologiske prøver. Svampeinfektion i hårbunden kræver altid systemisk behandling og er en dermatologisk specialistopgave.

Opsporende arbejde i patientens nærmiljø er yderst vigtigt for at forhindre smittespredning og sikre behandling af inficerede individer samt bærere.

Systemisk steroidbehandling er omdiskuteret til behandling af kraftig inflammation ved kerion, men lokalsteroid benyttes hyppigt som supplement ofte i kombination med clioquinol [3].

Der findes ingen dokumentation for, at kirurgi er at foretrække ved behandling af kerion. Tværtimod lader det til, at incision og/eller excision kan forlænge ophelingsfasen og direkte medvirke til dannelse eller forværring af postinflammatorisk cikatriciel alopeci [4, 5].


Henrik Kralund , Dermato-venereologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. E-mail: Kralund@gmail.com

ANTAGET: 31. august 2010

FØRST PÅ NETTET: 20. december 2011

INTERESSEKONFLIKTER: ingen



Reference: 
Ugeskr Læger 2011;173(25):1805-1806
Blad nummer: 
Sidetal: 
1805-1806
Summary Protracted case of kerion Celsi in otherwise healthy seven year-old girl Ugeskr Læger 2011;173(25):1805-1806 An otherwise healthy seven year-old girl was admitted to a dermatological department with a severe and progressive scalp infection that had been treated unsuccessfully with conventional antibiotics for over 14 days as well as with surgery. Examination revealed severe tinea capitis with clinical presentation of kerion Celsi, which ultimately resolved with oral antifungals over eight weeks, leaving the patient with a sizeable patch with cicatrical alopecia. The importance of early diagnosis is discussed as are various treatment modalities.
  1. Seebacher C, Bouchara JP, Mignon B. Updates on the epidemiology of dermatophyte infections. Mycopathologia 2008;166:335-52.
  2. Bonven TF, Iversen E, Kragballe K. Permanent hårtab efter kerion Celsi. Ugeskr Læger 1991;153:3151-2.
  3. Pomeranz AJ, Sabnis SS. Tinea capitis: epidemiology, diagnosis and management strategies. Paediatr Drugs 2002;4:779-83.
  4. Thoma-Greber E, Zenker S, Röcken M et al. Surgical treatment of tinea capitis in childhood. Mycoses 2003;46:351-4.
  5. Von Laer Tschudin L, Laffitte E et al. Tinea capitis: no incision nor excision. J Pediatr Surg 2007;42:E33-6.

Right side

af Konrad Melonik | 15/08
3 kommentarer
af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer