Skip to main content

Quantification and characterization of fixational eye movements in normal test persons and in patients with macular disease

Afdelingslæge Flemming Møller: Forf.s adresse: Rosenvænget 4, DK-5250 Odense SV. E-mail: f.moeller@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 9. juni 2006, kl. 13.00, Auditorium U110, Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense M. Opponenter: Monica Lövestam-Adrian , Sverige, Erik Krogh og Søren Sindrup .

15. maj 2006
2 min.

Disputatsafhandlingen udgår fra Øjenafdeling J, Århus Sygehus, og Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital, og består af otte originale arbejder samt en oversigt.

Når vi fikserer, foretages små øjenbevægelser, som man ikke kan se med det blotte øje. Disse øjenbevægelser er helt nødvendige for vores evne til at opfatte synsindtryk. Fiksationsbevægelser omfatter: 1) højfrekvent tremor 2) hurtige mikrosakkader 3) langsomme drifts . Betydningen for synet af de enkelte bevægelser mikrosakkader og drifts er ikke fuldt afklaret.

Fiksationsstabiliteten hos patienter med makulær sygdom kan være kompromitteret. Ved fotokoagulationsbehandling for bl.a. diabetisk retinopati destrueres den ydre del af nethinden, svarende til det sted hvor behandlingen appliceres, og derfor anlægges applikationerne minimum 400 μ m fra fovea. Desværre kan behandlingen nedsætte synsstyrken, enten hvis en applikation utilsigtet rammer fovea, eller hvis det arvæv, der dannes sekundært til applikationerne over tid, forstørres og dermed inddrager fovea. Hvis man kunne forudsige hvilke patienter der har usikker fiksation, kunne fotokoagulations-behandlingen individualiseres, og muligvis kunne bivirkningsfrekvensen reduceres.

Studierne af fiksationsbevægelserne hos normale forsøgspersoner viste, at amplituden af mikrosakkader varierede betragteligt interindividuelt (spændvidde 0,231-1,079 grader). I modstrid med den klassiske opfattelse korrigerede kun 32,6% af mikrosakkaderne og 53,1% af drift-bevægelserne øjet mod centrum af det foretrukne fiksationslokus. Mikrosakkaderne blev altid foretaget simultant i højre og venstre øje, og forskellen i amplituden og retningen af hver af disse mikrosakkader var minimal. Disse resultater tyder på: 1) at Herings lov også gælder for mikrosakkader og 2) at der findes en central koblingsmekanisme for opretholdelse af binokulær fiksation.

Studierne af patienter med makulær sygdom viste, at amplituden af mikrosakkaderne kan overstige de centrale 400 μm, eller fiksationen kan være rykket mere end tre grader væk fra fovea. Lokalisationen af fiksationen kan ændres over tid fra central til ekcentrisk og vice versa; det er således vigtigt at undersøge lokalisationen af fiksationen ved behandlingsstart såvel som ved genbehandling. Fiksationsarealet oversteg de centrale 400 μm i tre øjne, hvoraf synsstyrken var 1,0 i to af disse. Disse øjne ville således være i risiko for at få destrueret de perifere dele af fiksaktionsarealet, hvis fotokoagulationsbehandlingen blev anlagt indtil 400 μm fra centrum af den gule plet.