Skip to main content

Quantitation and regulation of glucose production by insulin in type 2 diabetes mellitus

Peter Stæhr: Forf.s. adresse: Sdr. Boulevard 160, lejl. 22, DK-5000 Odense C. E-mail: pede@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 6. juni 2003, kl.14.30, i Emil Aarestrup Auditoriet, Klinikbygningen, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard, 5000 Odense C. Bedømmere: Sten Madsbad, Jens Bülow og Poul Flemming Høilund-Carlsen. Vejledere: Ole Hother-Nielsen og Henning Beck-Nielsen .

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen består af tre artikler og en oversigt. Studierne er udført ved Diabetesforskningscentret, Odense Universitetshospital, i perioden 1998 til 2001.

Defekter i insulins evne til at regulere leverens glukoseproduktion (GP) menes at spille en væsentlig rolle ved type 2-diabetes mellitus. Spørgsmålet kompliceres af metodologiske problemer i kvantiteringen af GP in vivo. Flere forbedrede sporstofmetoder blev anvendt til at belyse følgende punkter:

Er leveren insulinresistent hos type 2-diabetikere? Insulinresistens kunne demonstreres ved lave fysiologiske insulinkoncentrationer, mens høje insulinkoncentrationer kunne overkomme denne defekt. Nedsat insulinmedieret suppression af GP var associeret med nedsat suppression af frie fede syrer (FFA) i plasma.

Kan insulins regulation af leverens glukoseproduktion forbedres ved korttidsnormalisering af plasmaglukose? Det har været foreslået at korttids (12-14 timer) normalisering af plasmaglukose forbedrer insulinfølsomheden, men dette kunne ikke eftervises ved anvendelse af reevaluerede sporstofmetoder.

Kan forøgede plasmakoncentrationer af FFA stimulere faste-GP? Forhøjede FFA-niveauer hos type 2-diabetikere har været foreslået at øge glukoseproduktionen og fasteglukoseniveauet. For at undersøge effekten af FFA per se, uafhængigt af ændringer i insulinniveauet, blev lipidinfusionsstudier gennemført hos patienter med type 1-diabetes. En fysiologisk øgning af plasma-FFA-niveauet kunne stimulere både glukoneogenese og glykogenolyse, og dermed total glukoseproduktion samt plasmaglukose.

Resultaterne indikerer således defekter i insulins regulation af leverens glukoseproduktion, som synes delvist sekundære til abnormiteter i lipidmetabolismen, og som kunne være potentielle mål for farmakologisk intervention.