Arbejdet, der ligger til grund for denne ph.d.-afhandling, er udført på Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Ph.d.-afhandlingen bygger på fire publicerede artikler og to manuskripter og omhandler de retrovirale receptorer/natrium-afhængige uorganisk fosfat (NaPi)-transporterende proteiner, human PiT1 og PiT2.
Kombinerede studier af transportfunktion og retroviral receptorfunktion resulterede i identifikation af aminosyrer, som er kritiske for Pi-transport via PiT2. Karakterisering af PiT-proteinere viste, at de udviser forskellig Pi-transport-kinetik, og at de transporterer Pi i et bredt pH-spektrum. Ved tilstedeværelse af magnesium og kalcium øgedes Pi-transporten via PiT1, og ved tilstedeværelsen af kalcium øgedes Pi-transporten via PiT2.
Et akut højt Pi-niveau inducerede nedregulering af PiT2 via clathrin-coatede pits - en nedregulering, som er afhængig af intracellulært lokaliserede sekvenser i proteinet. Og da PiT2-mutanter uden Pi-transport evne nedreguleres som PiT2, er det en oplagt hypotese, at PiT2 - ud over at være en Pi-transporter - også kan fungere som en Pi-sensor.
Den nyeste forskning viser, at PiT1 - og muligvis PiT2 - er involveret i karforkalkning. Ved karforkalkning omdannes celler i årerne til celler med osteoblastiske karakteristika. Karforkalkning ses hos bl.a. kronisk nyresyge og diabetikere og er positivt korreleret til forhøjede Pi- og kalcium-niveauer i blodet. Sammenholdt med mine data placerer disse observationer PiT1 og PiT2 som mulige nøglespillere i formidlingen af risikofaktorers rolle i udviklingen af karforkalkning. Og derfor kan viden om de cellulære mekanismer, som går i gang, når kroppen udsættes for et højt niveau af Pi, forhåbentlig kaste lys over mekanismerne bag karforkalkning.