I et systematisk review konkluderer man, at risikoen for recidiv af tromboemboli efter ophør med antikoagulerende behandling ligger på ca. 10% i det efterfølgende år.
Antikoagulerende behandling er meget effektiv til forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE), men øger blødningsrisikoen. Behandlingsvarighed efter førstegangstilfælde, hvor patienten har kendte provokerende risikofaktorer, som f.eks. immobilisering eller operation, er typisk tre måneder, mens der ikke findes faste retningslinjer for behandlingsvarighed efter førstegangstilfælde af VTE uden provokerende risikofaktorer. I et nyt systematisk review, som er baseret på 18 undersøgelser med 7.515 patienter, konkluderede man, at efter ophør af mindst tre måneders antikoagulerende behandling var risikoen for recidiv af VTE 10% i det første år, 25% i de første fem år og 36% i de første ti år. Forfatterne beskrev, at 4% af recidiverne var fatale. De konkluderer, at recidivrisikoen var lavere i gruppen med isoleret venetrombose på crus end hos patienterne med proksimal venetrombose og patienter med lungeemboli eller kombination af dyb venetrombose og lungeemboli.
Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler, kommenterer: »Dette er den hidtil mest omfattende opgørelse af risikoen for recidiv ved ophør af antikoagulerende behandling for uprovokeret VTE. Undersøgelsen bekræfter, at patienter med uprovokeret VTE generelt har høj risiko for recidiv i årene efter behandlingsophør, men den giver kun få oplysninger om faktorer, der har indflydelse på recidivrisikoen. Det er nævnt, at recidivrisikoen er højere ved proksimal end distal DVT og højere hos mænd end hos kvinder, men betydningen af arvelig trombofili, fosfolipidantistoffer, kronisk inflammatorisk sygdom, forhøjet D-dimer efter behandlingsophør og andre kendte risikofaktorer for VTE er ikke undersøgt. Disse risikofaktorer må have været til stede, men ikke undersøgt, hos en del af patienterne. Forhåbentlig får vi i de kommende år større indsigt i betydningen af de forskellige risikofaktorer, så vi på et mere solidt grundlag kan afgøre, hvilke patienter, der bør have livslang frem for temporær behandling«.
Interessekonflikter: ingen.
