Skip to main content

Recidiverende tilfælde af meningokoksygdom bør føre til udredning for komplementdefekt

Specifik diagnose er vigtig med henblik på at forebygge gentagne infektioner og giver mulighed for at screene asymptomatiske familiemedlemmer.
Diskret hudblødning med omkringliggende urticaria fra patientens ryg.
Diskret hudblødning med omkringliggende urticaria fra patientens ryg.

Redaktionen

10. jun. 2022
1 min.

N. meningitidis er den eneste mikroorganisme, hvor bekæmpelsen helt afhænger af et velfungerende komplementsystem. Kasuistikken af Andersen et al. beskriver en 16-årig kvinde, som blev indlagt med kliniske tegn på meningokokmeningitis og behandlet herfor. Hun har oplevet en lignende episode som femårig. Komplementscreening viste total mangel af evnen til at danne det terminale komplementkompleks og genetisk udredning påviste en homozygot mutation i genet for betakæden af komplementfaktor 8. Forfatterne diskuterer indikation for udredning af patienter med recidiverende meningokoksygdom og deres familiemedlemmer med henblik på forebyggelse af fremtidige infektioner.

Læs kasuistik

Recidiverende meningokoksygdom hos kvinde med mutation i C8B-genet
Ulrik Ørsø Andersen, Jakob Thaning Bay & Lise Heilmann Jensen