Content area

|
|

Rekonvalescens og sygemelding efter transuretral prostatektomi

Forfatter(e)
Overlæge Bettina Nørby Sygehus Lillebælt, Urologisk Afdeling


Behandlingskrævende benign prostatahyperplasi (BPH) er hyppigt forekommende blandt aldrende mænd [1]. Af årsrapporten fra den danske kvalitetssikringsdatabase Prosbase fremgår det, at knap 3.500 mænd blev opereret for BPH i 2007 i Danmark [2]. Der anvendes i dag en række operative teknikker, men traditionel transuretral prostatektomi (TUR-P) (Figur 1 ) udgør fortsat cirka 60% af indgrebene, og med næsten 2.000 årlige operationer udgør TUR-P dermed et af de hyppigst udførte urologiske indgreb.

Rekonvalescensen efter TUR-P har været i centrum, såvel da TUR-P i løbet af 1970'erne og 1980'erne erstattede den åbne prostatektomi som standardindgreb for BPH [3, 4], som i de efterfølgende 20 år hvor en række nye indgreb kom på markedet med det formål at erstatte TUR-P [5]. Mange studier har fokuseret på per- og postoperative komplikationer, men der foreligger også data, der fokuserer på den »komplikationsfrie« rekonvalescensperiode efter udskrivelsen [4, 6].

Resultater
a) Restitutionsperiode

Vandladningssymptomer: De fleste patienter, der gennemgår TUR-P, opereres på grund af generende lower urinary tract symptoms (LUTS). Disse symptomer er reduceret betydeligt allerede efter en måned [7], men der er hos en del betydelige restsymptomer i den tidlige postoperative fase, og et stabilt resultat opnås ofte først efter 3-6 måneder [5]. Det er således forventeligt, at manden har en del vandladningssymptomer i tiden efter operationen, og nogle vil måske næsten opleve dem forværret, da såkaldte fyldningssymptomer (f.eks. urgency , urgeinkontinens, hyppige vandladninger samt nykturi), der generelt er mere generende end de symptomer, der er relateret til selve vandlandingen, ofte dominerer [8]. Et dansk studie viste, at 72% var inkontinente ved udskrivelsen efter TUR-P, og at 42% stadig var det efter fire uger [6]. Antallet reduceres betydeligt i de efterfølgende måneder, således at kun 1,6% er inkontinente 6 måneder efter operationen i en grad, der kræver brug af hjælpemidler [2]. Der er helt overvejende tale om urgeinkontinens i den tidlige fase. Dysuri opleves ligeledes hyppigt i den tidlige postoperative fase og er fortsat til stede hos 12% efter fire uger [9]. En del af disse har baggrund i en urinvejsinfektion.

Andre subjektive symptomer

Der er ikke fundet data, der belyser forekomsten og graden af mere almene subjektive symptomer under restitutionen såsom øget træthed og nedsat alment velbefindende.

Objektive ændringer

Hæmaturi er meget almindelig efter TUR-P. Blødningen er ophørt hos cirka 50% efter en uge og hos 95% efter tre uger [10]. En del oplever blødning 2-3 uger postoperativt efter en periode, hvor urinen har været helt klar, hvilket tilskrives afstødning af »sårskorper« fra prostatalejet. Langt de fleste tilfælde ophører spontant, men ca. 1,3% genindlægges efter en TUR-P pga. hæmaturi [2]. De fleste af disse kan behandles kortvarigt med kateter, men enkelte må reopereres. Der er ikke fundet data, der belyser, om der er sammenhæng mellem graden af fysisk aktivitet i rekonvalscensperioden og risikoen for betydende hæmaturi. Om end det er velkendt, at der hos indlagte patienter med hæmaturi kan være betydelige forskelle på graden af hæmaturi afhængig af, om patienten er sengeliggende eller oppegående, er der således ikke fundet dokumentation for, at almindelig fysisk aktivitet ikke skulle genoptages umiddelbart postoperativt. Nogle få kan ikke lade vandet umiddelbart efter operationen, og mellem 0,5 og 12% udskrives med kateter á deméure, idet andelen er størst, såfremt patienten havde kateter pga. urinretention før operationen [11]. Langt de fleste bliver dog kateterfrie [12]. Det er velkendt, at TUR-P kan påvirke seksualfunktionen. Hyppigst ses retrograd ejakulation, som kan forventes hos 60-75% [13]. Nyere studier har vist, at seksualfunktionen hos nogle bedres efter indgrebet [14]. Der er ikke umiddelbart fundet data, der belyser seksualfunktionen i den tidlige rekonvalescensperiode, og om seksuel aktivitet er relateret til risikoen for udvikling af betydende hæmaturi.

b) Rekonvalescensperiode og sygemelding

Da patienter, der gennemgår TUR-P, har en gennemsnitlig alder på omkring 70 år, foreligger der kun få studier af varigheden af en eventuel sygemelding. I et ældre dansk studie var den gennemsnitlige sygemelding efter TUR-P to uger [15].

Der er flere undersøgelser af påvirkningen af mandens - og ægtefællens - sociale liv i rekonvalscensperioden. I et dansk studie, der belyste påvirkningen af familien og den primære sundhedssektor efter TUR-P, angav 39% af patienternes ægtefæller, at deres sociale liv var påvirket negativt, og 32% havde ekstra arbejde i hjemmet i form af vask, indkøb m.m. [6]. I samme studie havde 62% af patienterne haft en ikkeplanlagt kontakt til enten praktiserende læge eller hospitalet i løbet af de første seks uger efter operationen. Alle patienter havde præoperativt fået mundtlig og skriftlig information om proceduren og om de forventede vandlandingsproblemer i rekonvalescensperioden. Der er kun fundet enkelte undersøgelser, der belyser, hvorvidt brug af strukturerede anbefalinger/informationer om den forventede rekonvalescens har en gunstig påvirkning hos TUR-P patienter, og ingen der belyser, om sygemeldingsperioden påvirkes heraf. I et studie fra Hongkong fandtes signifikant reduktion af postoperativ ængstelse og øget tilfredshed med informationen ved tillæg af sygdomsspecifik patientinformation om TUR-P (bl.a. om forventelig dysuri og pollakisuri postoperativt) til den generelle præoperative informationsvideo, der blev givet til alle operationspatienter på pågældende hospital [16].

I forbindelse med den aktuelle statusartikel er der søgt på internettet efter patientinformationer fra offentlige sygehuse i Danmark, der jf. Prosbase foretog TUR-P i 2007. Der blev fundet pjecer fra otte af 25 afdelinger. I disse fandtes betydelige variationer i anbefalingsregimerne omkring hvor længe hård fysisk aktivitet, seksuel aktivitet og cykling blev frarådet, samt i rådene vedrørende en eventuel sygemelding. Dette er foreneligt med, at der i litteraturen kun er sparsom evidens for, hvorledes den optimale anbefaling omkring aktivitet efter TUR-P bør være.

Konklusion

Resultaterne af en del studier viser, at vandladningssymptomer er almindelige de første uger efter konventionel TUR-P. I forhold til tilrådeligt aktivitetsniveau og en eventuel sygemelding fra arbejde i rekonvalscensperioden er risikoen for udvikling af hæmaturi den mest betydningsfulde faktor. Det er vist, at blødningen ophører i løbet af tre uger hos 95%, og selv om der ikke foreligger studier, der viser en sammenhæng mellem graden af aktivitet og risikoen for blødning, synes det efter forfatterens mening rimeligt at fraråde hård fysisk aktivitet og/eller tunge løft i denne periode, mens almindelige aktivite ter kan genoptages umiddelbart. Der er ikke data, der belyser, om f.eks. cykling og seksuel aktivitet i denne sammenhæng medfører øget blødningsrisiko. Et generelt råd om at reducere aktivitetsniveauet, hvis bestemte aktiviteter viser sig at medføre blødning, synes i forfatterens øjne rimeligt. I forhold til varighed af sygemelding er der ikke evidens for en generel anbefaling. Arbejde kan genoptages umiddelbart, såfremt det ikke inkluderer hård fysisk aktivitet og/eller tunge løft, selvfølgelig forudsat at graden af vandlandingssymptomer er acceptabel og f.eks. ikke nødvendiggør, at man skal være meget tæt på et toilet pga. urge.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">

Korrespondance: Bettina Nørby, Engvej 13, DK-5230 Odense M. E-mail: B-noerby@dadlnet.dk

Antaget: 18. august 2009

Interessekonflikter: Ingen



Reference: 
Ugeskr Læger 2009;171(40):2905-2907
Blad nummer: 
Sidetal: 
2905-2907
  1. Norby B, Nordling J, Mortensen S. Lower urinary tract symptoms in the Danish population: a population-based study of symptom prevalence, health-care seeking behavior and prevalence of treatment in elderly males and females. Eur Urol 2005;47:817-23.
  2. http://www.urologi.dk/databaser/prosbase/Prosbaserap_2007.pdf/ (1. maj 2009).
  3. Jensen KM, Hedlund H. Management of benign prostatic hyperplasia in Scandinavia. Scand J Urol Nephrol 1998;32:26-32.
  4. Meyhoff HH, Nordling J, Hald T. Transurethral versus transvesical prostatectomy. Scand J Urol Nephrol 1985;19:85-91.
  5. Norby B, Nielsen HV, Frimodt-Moller PC. Transurethral interstitial laser coagulation of the prostate and transurethral microwave thermotherapy vs transurethral resection or incision of the prostate: results of a randomized, controlled study in patients with symptomatic benign prostatic hyperplasia. BJU Int 2002;90:853-62.
  6. Mortensen K, Jakobsen JD. The load on family and primary healthcare in the first six weeks after transurethral resection of the prostate. Scand j Urol Nefrol 2008;42:132:36.
  7. O'Sullivan M, Murphy C, Deasy C et al. Effects of transurethral resection of prostate on the quality of life of patients with benign prostatic hyperplasia. J Am Coll Surg 2004;198:394-403.
  8. Sexton CC, Coyne KS, Kopp ZS et al. The overlap of storage, voiding and postmicturition symptoms and implications for treatment seeking in the USA, UK and Sweden: EpiLUTS. BJU Int 2009;103 Suppl 3:12-23.
  9. Puri R, Smaling A, Lloyd SN. How is follow-up after transurethral prostatectomy best performed? BJU Int 1999;84:795-8.
  10. Olapade-Olaopa EO, Solomon LZ, Carter CJ et al. Haematuria and clot retention after transurethral resection of the prostate: a pilot study. Br J Urol 1998;82:624-7.
  11. Reynard JM, Shearer RJ. Failure to void after transurethral resection of the prostate and mode of presentation. Urology 1999;53:336-9.
  12. Pickard R, Emberton M, and Neal DE: The management of men with acute urinary retention. Br J Urol 1998;81712-20.
  13. Rassweiler J, Teber D, Kuntz R et al. Complications of transurethral resection of the prostate (TURP) - incidence, management, and prevention. Eur Urol 2006;50:969-79.
  14. Muntener M, Aellig S, Kuettel R et al. Sexual function after transurethral resection of the prostate (TURP): results of an independent prospective multicentre assessment of outcome. Eur Urol 2007;52:510-5.
  15. Meyhoff HH, Nordling J, Hald T. Economy in transurethral prostatectomy. Scand J Urol Nephrol 1985;19:17-20.
  16. Callaghan P, Cheung YL, Yao KY et al. Evidence-based care of Chinese men having transurethral resection of the prostate (TURP). J Adv Nurs 1998;28:576-83.

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar