A review of determinant of whole body insulin sensitivity in healthy subjects

Undersøgelserne, som danner baggrund for denne doktordisputats, er foretaget under min ansættelse som klinisk assistent på København Amts Center for Sygdomsforebyggelse, medicinsk afdeling C, Amtssygehuset i Glostrup, i årene 1992-1995. Projektet blev udført i nært samarbejde med Steno Diabetes Center. Doktordisputatsen består af syv engelsksprogede originalarbejdere og en engelsksproget oversigt. Projektet er et epidemiologisk arbejde, der beskriver betydningen af determinanter for insulinfølsomheden i en befolkningsbaseret stikprøve af raske unge mennesker.

Ophobning af type 2-diabetes mellitus, præmatur arterosklerose, dyslipidæmi, fedme og hypertension hos nogle individer er blandt andet blevet benævnt insulinresistenssyndromet eller det metaboliske syndrom. I 1992/1993 fik 380 raske og tilfældigt udvalgte 18-32-årige mænd og kvinder bestemt både deres insulinfølsomhed og en række antropometriske, biologiske og livsstilsmæssige faktorer.

Fedme, først og fremmest i form af centralt lokaliseret fedme, maksimal aerobisk kapacitet og kvinders brug af orale kontraceptiva fandtes at være de væsentligste non-genetiske determinanter for insulinfølsomheden. Disse faktorer kan forklare en tredjedel af variationen i insulinfølsomheden. Blodtryk (systolisk og diastolisk), fastende serumlipider (totalkolesterol, HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider) og serumurat var alle associeret med insulinfølsomheden. Styrken i sammenhængene faldt betydeligt, når der i analyserne blev kontrolleret for fedme.

Insulinreceptorsubstrat 1 er et protein, som er placeret proksimalt og centralt i kaskaden for insulinets vellulære virkning. I populationen af unge raske var polymorfierne i codon 513 og codon 972 ikke associeret med insulinfølsomheden, når materialet blev analyseret samlet. Derimod var der i gruppen af moderat overvægtige (body mass index >25 kg/m2 ) personer en 40% signifikant mindskning af insulinfølsomheden hos dem, der var heterozygote for insulinreceptorsubstrat 1 972-polymorfien.

Populationen vil i fremtiden kunne danne baggrund for prospektive studier af betydningen af insulinsensitiviteten som determinant for udviklingen af sygdomstilstande i insulinresistenssyndromet. Dette kunne være apopleksi, type 2-diabetes mellitus og tidlig hjertesygdom. I disputatsen peges endvidere på vigtigheden af, at fremtidens studier af determinanter - genetiske og non-genetiske - for insulinfølsomheden bliver foretaget i omfattende velkarakteriserede populationer med validerede metoder.

Forf.s adresse: Johannevej 12, 2920 Charlottenlund.

Forsvaret finder sted den 11. januar 2002, kl. 13.30, Dam Auditoriet, Panum Instituttet, København.

Opponenter: Henning Beck-Nielsen og Niels Juel Christensen.