Risikoopfattelse og osteoporose hos kvinder i alderen 60-70 år

Der er en diskrepans imellem det enkelte menneskes subjektive opfattelse af risiko og den epidemiologiske risiko som formidlet i klinisk praksis. Læge og patient fortolker grafiske repræsentationer af risiko forskelligt. Brug af teknologi, sproglige metaforer og kulturelle forestillinger har betydning for fortolkningen og oplevelsen af en helbredsrisiko. Det er derfor vigtigt, at lægen undersøger patientens afkodning af det lægefaglige budskab, ligesom lægen må øge sin opmærksomhed på den effekt, som risikoformidlingen kan få på patienters kropslige opfattelse, oplevelse af symptomer, adfærd og handlinger.

Dette er hovedkonklusionerne i afhandlingen, som undersøgte 60-70-årige kvinders opfattelse og forståelse af osteoporose og det at være i risiko, og som havde til formål at kvalificere den praktiserende læges dialog med patienten om helbredsrisici.

Undersøgelsen viser, hvordan lægfolks oplevelse af risiko knyttet til osteoporose er betinget dels af deres opfattelse af det konkrete fænomen, dels af deres generelle opfattelse af risiko/sandsynlighed. Kvindernes brug af sprogbilleder/forestillinger om en abstrakt risiko har konkret konsekvenser for deres nutidige og fremtidige handlinger og livskvalitet. Knogleskanning former kvindernes selvforståelse og kropsopfattelse. Konstateringen af en nedsat knoglemasse får kvinderne til at bruge kroppen på en anden måde og til at fortolke sansede oplevelser (symptomer) anderledes. Dette indvirker på kvindernes relationer til sig selv og andre.

Denne undersøgelses design var en kvalitativ undersøgelse forankret i en almenmedicinsk og antropologisk referenceramme. Dataindsamling skete ved Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse gennem fokusgruppediskussioner, individuelle interviews og deltagerobservation.

Afhandlingen bekræfter, at læger og patienter fortolker risiko ud fra forskellige forståelsesrammer og forskellige perspektiver og tillægger en given risiko forskellig betydning. Sproget om risiko bliver dermed centralt for lægfolks fortolkning og efterfølgende adfærd. Der er derfor brug for yderligere forskning i dialogen om helbredsrisici: Hvad er det for ord, der bruges i konsultationen, og hvilken betydning tillægges de af patienten? Denne undersøgelse beskæftigede sig med en enkelt diagnose og en begrænset patientgruppe. For at kunne optimere risikoformidlingen generelt er der brug for flere undersøgelser med fokus på andre kropslige risikotilstande og brug af medicinsk teknologi, hvor kategorier som køn, livsforløb/livssituation undersøges, herunder også hvorledes patienter oplever at leve med flere samtidige helbredsrisici.