Ph.d.-afhandlingen er baseret på studier, som er udført i forbindelse med ansættelser ved klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus, samt Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet, i perioden 1998-2002.
Hos en stor andel af patienter med apopleksi findes ingen af de veletablerede risikofaktorer. Andre faktorer må derfor være af betydning, og i en række studier har man indikeret, at bl.a. kost, infektioner og visse lægemidler kan have sammenhæng med risikoen for apopleksi.
Udgangspunktet for studierne var befolkningsundersøgelsen »Kost, kræft og helbred« og en række administrative registre bl.a. Landspatientregisteret. Apopleksidiagnosen i Landspatientregisteret havde overordnet en pæn positiv prædiktiv værdi dog med betydelig variation for forskellige subdiagnoser og typer af sygehusafdelinger.
Sammenhængen mellem indtag af frugt og grønt samt infektion med Chlamydia pneumoniae og risikoen for isk-æmisk apopleksi blev undersøgt i henholdsvis en followup og et nested casekontroldesign. Efter justering for mulige konfoundere, havde personer med et højt indtag af især frugt en nedsat risiko i forhold til personer med et lavt indtag.
En forhøjet antistoftiter mod Chlamydia pneumoniae havde sammenhæng med en øget risiko. Sammenhængen syntes dog at være kompleks og bl.a. afhængig af typen af apopleksi.
Sammenhængen mellem brugen af NSAID og risikoen for intracerebral hæmoragi blev undersøgt i et registerbaseret studie. Der fandtes ingen sammenhæng mellem indløsning af recept for NSAID-præparater og risikoen for intra- cerebral hæmoragi.
Det kan konkluderes, at de anvendte datakilder udgør en potentiel vigtig resurse med henblik på udforskning af risikofaktorer for apopleksi.