Sådan skriver du en slankebog - med 100% garanti for en fed tegnebog

Hver dag sin nye slankekur. Men trods endeløse forsøg på at affede danskerne, bliver vi stadig tykkere. Skånselsløst fyldes pundene på, hjulpet på vej af en bevægelsesløs dagligdag og fødevareindustriens uhæmmede markedsføring af sukker og fedtklumper maskeret som mad.

Billedet er det samme over det meste af verden: Med voksende velstand stiger taljemålet, og livvidden på bukserne er en udmærket parameter for bruttonationalproduktet. I USA er kister i maxistørrelse blevet en blomstrende forretning til et nyt markedsføringssegment: de superfede.

Paradokset er slående: I de seneste årtier har videnskaben klarlagt mange af fedmens hemmeligheder, danskerne får som aldrig før information om sunde kostvaner, tv-kokkenes friske råvarer fylder sendefladen, motionscentre springer frem på hvert andet gadehjørne, og ønsket om et sundt liv er blevet trendy. Men kropsvægten er immun over for de tiltag, som fik os til at lægge cigaretterne på hylden, bruge sikkerhedssele og dyrke sikker sex - uddannelse, information og motivation. Vi kan ikke lade være med at æde os tykkere.

Lad os se sandheden i øjnene: Ernæringseksperternes gamle slanketravere med syv kostråd og en oldsag af en kostpyramide er usexede og uinspirerende med deres konstante fokusering på variation, moderation og disciplin. Totalt blottet for fjant, fjas og magi.

Slankebogen

Men millioner af mennesker verden over har ikke mistet håbet. Hvert år køber de slankebøger i skyhøje oplag. Bøger, der næsten alle hviler på den opfattelse, at det kun er et spørgsmål om teknik at overkomme vores besættelse af mad. At man med de rette fødevarer spist i den rette kombination på det rette tidspunkt alligevel kan sejre der, hvor de traditionelle kostråd har svigtet.

Kynikerne vil naturligvis hævde, at den endeløse række af slankebøger i sig selv dokumenterer deres manglende effekt. Alligevel bliver forfatternes tegnebøger stadig federe, så lad os se, om vi kan lure dem et par tricks af.

Hvad er det slankebøgerne kan? De syv kostråd krydret med 30 minutters motion om dagen bliver man i hvert fald ikke rig af at skrive om. Næh, når man læser de mange slankebøger, der kæmper om toppen på salgslisten, bliver det klart, at der findes en logisk skabelon for, hvordan en slankebestseller skal skrues sammen med heraf følgende indtjening [1].

Målgruppen

Først skal man gøre sig klart, at langt de fleste læsere er kvinder. Så målgruppen skal rammes lige i hjertet - helst allerede i overskriften. Min favorit er supersælgeren »Outsmarting the Female Fat Cell«. Bedre kan det simpelthen ikke gøres, og akkurat som en succesfuld biograffilm har den fået flere opfølgere såsom »Outsmarting the Midlife Fat Cell«, der henvender sig til kvinder omkring overgangsalderen. De kan så passende giver deres døtre »Outsmarting the Female Fat Cell after Pregnancy« for at dække hele familien ind. Så til selve bogens indhold.

Personlig indgangsvinkel

Bogen starter gerne med en gribende fortælling om forfatterens egen tragiske baggrund: Min far døde af et hjerteanfald allerede som 53-årig, så jeg har fedtdøden hængende som et damoklessværd over hovedet. Eller: I hele skoletiden var jeg altid den tykkeste pige i klassen. Så jeg kender alt til den smerte, som kun en fed kan føle. Det hjælper at være kendt, som den amerikanske talkshowstjerne Oprah Winfrey , der udførligt har beskrevet sin egen livslange kamp mod dellerne. Og selvfølgelig var hendes tidligere protegé og nu seertalskonkurrent dr. Phil McGraw (også kendt fra TV3's formiddagsprogrammer) overvægtig som barn, noget der har givet ham et tungt fundament som forfatter til den nye »The Ultimate Weight Solution: The 7 Keys to Weight Loss Freedom«.

Eurekaøjeblikket

Efter forfatterens personlige tåreperser tændes der lys i mørket. I slankebogens eurekaøjeblik fortæller forfatteren, hvordan hun/han nærmest ved et tilfælde faldt over den revolutionerende løsning, som blev inspiration til den nyskabende kur. Som i »The Carbohydrate Addicts Diet« og dens utallige efterfølgere, hvor en af forfatterne Rachael Heller (»Jeg blev altid valgt som den sidste til holdet i gymnastiktimen« ), efter at lægen havde aflyst en planlagt konsultation, ved et tilfælde selv opdagede en særlig kostplan, som ender med at »redde hendes liv «.

Beviset

Noget af det sjoveste i slankebøger er dokumentationsafsnittet, hvori forfatteren retfærdiggør, at netop denne slankebogs revolutionerende måde at smide de overflødige kilo på uden unødig opofrelse adskiller sig fundamentalt fra alle andre slankebøgers revolutionerende måde at smide de overflødige kilo på uden unødig opofrelse.

Læsere med forfatteraspirationer skal lægge mærke til fiffet om, at man på dette sted bør koble lidt videnskab på. Men bare rolig: Det behøver ikke at være hverken forståeligt eller logisk, blot det virker overbevisende. Som i Barry Sears' internationale bestsellere om »The Zone«. Nøglen til Sears ' slankekur er den frygtelige ravage, som sukker påstås at lave i kroppen, hvor det sender insulin på rutschetur op og ned, hvilket fører til blodsukkerfald, sult og fedtdeponering. (Samme sukkerskræk går igen i flere nye slankebøger som »Sugar Busters«, »Hvorfor sukker er farligt«, »Blodsukker-blues« osv.).

Sears ' dokumentation er et »forbløffende milepælsstudium« fra 1956 publiceret i Lancet [2], som han opdager i sit eurekaøjeblik. Han konkluderer ud fra studiet, at man skal holde sig fra kulhydrater og i stedet spise proteiner, hvis man vil tabe sig. (Skeptikeren vil måske hæfte sig ved det tvivlsomme i, at forfatterens mest valide dokumentation er næsten et halvt århundrede gammel. Pointen er i virkeligheden, at kulhydrater binder væske, mens proteiner virker vanddrivende og fremkalder ketose med let appetitdæmpende kvalme). Men bortset fra, at Sears har misforstået undersøgelsens konklusion, opstiller han i princippet en udmærket lavkaloriediæt.

Bøgerne om blodtypediæten er også eminent skruet sammen. Ingen tvivl om den videnskabelige kendsgerning, at visse sygdomme forekommer hyppigere hos mennesker med bestemte blodtyper, som mavesækkræft ved blodtype A og mavesår ved blodtype 0.

Men hvorfor stoppe her? Millioner af mennesker har i de seneste år fået bestemt blodtypen, som ifølge blodtypediæten afgør de optimale spisevaner, hævder bøgernes forfatter (og nu mangemillionær) med udgangspunkt i blodtypernes udviklingshistorie. Blodtype 0 er den evolutionært ældste, der fandtes hos det oprindelige menneske på den østafrikanske savanne (spis magert kød, fjerkræ og fisk, men ikke mælkeprodukter og kornprodukter). Blodtype A kom til med agerbruget (spis kornprodukter, grøntsager, havføde og frugter), men s blodtype B dukkede op hos stammefolk med store dyreflokke (spis kød og mælkeprodukter). Blodtype AB er den nyeste og en blanding af de andre blodtyper (spis bare løs).

Fotokopieffekten

Et godt trick er altså at finde et obskurt eksperiment, der er blevet glemt af alt og alle. Eller tage en videnskabelig kendsgerning og herfra følge sin egen tangent ud i det pseudovidenskabelige kosmos. Anvend gerne fagtermer som ketose, fedtmobiliserende faktor, glykæmisk indeks, reaktiv hypoglykæmi etc. Og husk at pointen er ikke forklaringens rationale og logik, men selve det, at man overhovedet giver en forklaring. Forvirret? Så hør om den såkaldte fotokopieffekt, et eksperiment udført af socialpsykologi-professoren Ellen Langer (... nej, vi er ikke i familie) fra Harvard University [3].

En kvinde kommer hen til bibliotekets fotokopimaskine, hvor en gruppe mennesker allerede står i kø for at kopiere. Undskyld. Jeg har fem sider. Må jeg komme til kopimaskinen? siger hun, hvorefter 60% af de ventende giver hende lov til at springe køen over.

Så gentages eksperimentet, men kvinden siger nu: Undskyld. Jeg har fem sider. Må jeg komme til kopimaskinen, fordi jeg har travlt? Nu lader 94% hende springe køen over, hvilket jo er ganske forståeligt, da hun angiver en fornuftig forklaring på at springe køen over.

Atter foretages eksperimentet, og nu siger kvinden: Undskyld. Jeg har fem sider. Må jeg komme til kopimaskinen, fordi jeg skal fotokopiere? Også her lader næsten alle hende komme til, nemlig 93%, selv om hendes forklaring på at springe de andre over er helt intetsigende.

Hvad har det med slankebøger at gøre? Jo, Ellen Langers eksperiment demonstrerer, at det ikke så meget er argumentets indhold og styrke, der tæller, men blot det, at man overhovedet siger noget, som minder om en forklaring. Samme princip benyttes i slankebøger. Forfatteren giver en pseudovidenskabelig sludder for en sladder-opskrift på, hvorfor netop denne slankekur virker i modsætning til alle andre kure. At forklaringen ikke videnskabeligt holder fem meter, betyder ikke noget. Læseren bliver overbevist alene af »..., fordi ...«.

Tag eksempelvis den bibelbaserede kostplan »The Weigh Down Diet«, som hviler på filosofien om, at »... fordi Gud ikke satte chokolade, flødeskum og kager på Jorden for at udsætte os for tortur«. Det kan man da forstå, så spis bare løs af kagebordet.

En slankebogs salgssucces må nødvendigvis til en vis grad være omvendt korreleret til viseren på badevægten: Når kiloene falder, så stiger salget. Men det omvendte er ikke nødvendigvis tilfældet: At kiloene ikke rasler af, behøver ikke at ødelægge salgstallet. Faktisk synes det sjældent at være tilfældet. Det er bogforlæggerne naturligvis glade for. For hvad nu hvis kuren virkede? Så kunne man jo ikke udgive en ny slankebestseller næste år.

Kommentar

Set fra sidelinjen tager slankebøger grundlæggende fejl i deres udgangspunkt om, at kosten er den eneste grund til overvægt og derfor også er den eneste løsning. Næsten alle mennesker med vægtproblemer kan bekræfte, at de mange besøg i salatbuffeten sjældent er nok til at tabe sig. Dellerne bliver siddende.

Overvægt skyldes lige så meget evolutionært betingede arvelige trivselsgener, der grådigt deponerer fedt og kalorier i vores kroppe for at sikre overlevelsen i sultperioder. Og det moderne samfund skubber bagpå med dets madoverflod, voksende portionsstørrelser, maskiner, biler og fjernbetjeninger.

Så man kan undre sig over, at vi ikke er tykkere. Et menneske spiser i løbet af livet omkring 50 mio. kalorier, vel svarende til 25 tons føde, hvoraf ca. 9 tons er rent fedt. Da er 10-20 kg deller trods alt ikke ret mange promille af det, som man gennem livet hælder indenbords. Men nok til at gøre overvægt og fedme til et af de største helbredsproblemer i den vestlige verden. Og nok til at en generation af forfattere med ringe videnskabelig indsigt, men stor narrativ forståelse, som en epidemi spreder deres slankebøger samme vej.

Korrespondance: Jerk W. Langer , Sommervej 13, DK-2920 Charlottenlund. E-mail: post@jerk.dk

Potentielle interessekonflikter: Søger selv efter et slankebogstema til at opfede tegnebogen, men hidtil uden held.