Skip to main content

Samme hyppighed af Fusobacterium i tonsillerne hos patienter med recidiverende tonsillitis og hypertrofiske tonsiller

Tejs Ehlers Klug1, 3, 4, Jens-Jacob Henriksen1, 3, 4, Kurt Fuursted2 & Therese Ovesen1 1) Øre-, næse- og halskirurgisk Afdeling H, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 2) Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby 3) Øre-, næse- og halskirurgisk Afdeling H, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus 4) Øre-, næse- og halskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro

27. jan. 2012
3 min.

Introduktion

Recidiverende tonsillitis (RT) er et hyppigt problem blandt især yngre voksne. Mange forsøges antibiotisk behandlet i den akutte fase, uden at dette afhjælper recidivtendensen, og en del ender med at blive tonsillektomeret. Betahæmolytiske streptokokker gruppe A regnes for det væsentligste tonsillære patogen. I et nyere studie af patienter med peritonsillær absces var Fusobacterium necrophorum (FN) dog det hyppigste patogen, og andre studier tyder på, at denne bakterie også spiller en rolle ved akut tonsillitis (AT) og RT. Studiets formål var at undersøge FN's mulige rolle ved RT ved at sammenligne tonsildyrkninger fra RT-patienter med patienter uden recidiverende infektioner, der tonsillektomeres af andre årsager. Ved at foretage bilaterale dyrkninger fra tonsiloverflader og -væv ville vi undersøge overensstemmelser mellem de to tonsiller hos den enkelte patient samt mellem overfladepodninger og væv.

Materiale og metoder

Der inkluderedes 80 patienter i alderen 8-30 år, der blev tonsillektomeret på sygehusene i Aarhus, Aalborg eller Holstebro. Patienterne blev inddelt i fire grupper: Patienter med: 1) RT (mere end fem AT inden for de seneste to år, 2) hypertrophia tonsillarum (HT) med luftvejsobstruktion, 3) både RT og HT samt 4) halitose eller persistent sore throat syndrome (PSTS) uden symptomer eller objektive tegn på infektion ud over halsondt. Der foretoges aerobe og anaerobe dyrkninger fra tonsiloverflader og -væv.

Resultater

FN blev fundet i tonsilvævet hos 25% af patienterne med detektionsrater mellem 20% og 35% i de fire grupper. FN blev hyppigere fundet i tonsilvævet hos patienter uden RT (30%) end med RT (22%). Forskellen var ikke statistisk signifikant (p = 0,44). Beta-hæmolytiske streptokokker Gruppe A/C/G (BHS) blev fundet at være signifikant hyppigere i RT-gruppen i forhold til halitose/PSTS-gruppen (p = 0,007). Ved semikvantificering fandtes 19 af 20 FN at være »mange« (++++) og en at være »en del" (+++). Ligeledes fandtes 23 af 26 BHS-isolater at være »mange« og de resterende tre at være »en del«. For mange bakteriers vedkommende gav overfladepodning pålidelig information om bakteriel kolonisation af tonsilvævet, men 60% af FN og 30% af BHS, der blev detekteret i tonsilvæv, kunne ikke genfindes i overflader. Der fandtes en høj grad af overensstemmelse mellem højre og venstre tonsil for hver enkelt patient, både i overflader (86% af aerobe og 90% af anaerobe bakterier) og væv (88% af aerobe og 79% af anaerobe bakterier).

Konklusion

Studiets resultater kunne ikke støtte vores formodning om, at FN spiller en rolle ved RT. Vores resultater indikerer, at FN er en del af normalfloraen hos op mod en fjerdedel af unge individer. Dette er vigtigt at holde sig in mente for såvel klinikere som forskere, der skal fortolke dyrkningsresultater fra tonsiller. Hos patienter uden klinisk akut infektion er overfladepodninger til dyrkning upålidelige med hensyn til detektion af FN i tonsilvæv. Studiets resultater tyder på, at andre faktorer er vigtige i udviklingen af de nævnte tonsilsygdomme, og studier af værtsfaktorer og virus er ønskværdige.

Danish medical journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedj.dk som Dan Med Bul 2011;58(7):A4295