Skip to main content

Sammenhænge mellem halshvirvelsøjlen og det kraniofaciale skelet

Lektor, specialtandlæge i ortodonti, ph.d. Liselotte Sonnesen: FORF.S ADRESSE: Afdeling for Ortodonti, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, Nørre Alle 20, 2200 København N. E-MAIL: lls@odont.ku.dk FORSVARET FINDER STED: den 1. oktober, kl. 13.00, Henrik Dam Auditoriet, Panum Instituttet, Københavns Universitet. OPPONENTER: Professor Jan Huggare, Karolinska Instituttet, Sverige, og professor David Rice, Institute of Dentistry, Finland.

11. sep. 2009
2 min.

Disputatsafhandlingen består af ni videnskabelige artikler og en sammenfatning. Arbejdet er udført på Afdeling for Ortodonti, Tandlægeskolen, Københavns Universitet. Afhandlingen fokuserer på to hovedaspekter, dels analyser på profilrøntgenbilleder, og dels histologiske analyser. Begge aspekter vedrører sammenhænge mellem halshvirvelsøjlen og kraniet.

Profilrøntgenanalyserne er udført på patienter, der har store afvigelser i det kraniofaciale skelet, inklusive kæbeskelet og sammenbid, samt på patienter med søvnapnø. De radiologiske metoder omfatter en visuel vurdering af halshvirvelsøjlen med henblik på fusioner mellem hvirvler og afvigelser i de vertebrale arcus. Kranieprofilen er vurderet ved en cefalometrisk analyse. Resultaterne af undersøgelserne viste, at der er en ikke tidligere beskrevet sammenhæng mellem halshvirvelsøjlen og det kraniofaciale skelet, og at der er et forskelligt mønster i de forskellige undersøgelsesgrupper. Af særlig interesse viste det sig, at søvnapnøpatienterne havde store forskelle i halshvirvelsøjlemønsteret. For at kunne kaste mere lys over disse nye fund blev der foretaget histokemiske og immunhistokemiske undersøgelser på humane triploidifostre og NMRI-musefostre. De immunhistokemiske undersøgelser viste, at der var en genetisk, udviklingsmæssig sammenhæng mellem halshvirvelsøjlen, kraniebasis og det kraniofaciale skelet. Resultaterne forventes at få betydning for diagnostik og behandling af patienter, der har store afvigelser i kranium og sammenbid. For gruppen af patienter med søvnapnø, hvor ætiologien stadig er uafklaret, betyder resultaterne, at man ud fra halshvirvelsøjlen kan klassificere apnøtilstanden til gavn for en senere ætiologivurdering og for behandlingsvalg.