Man ved, at både depression og type 2-diabetes (DM2) øger risikoen for demens, men hvordan risikoen er for personer, som har begge diagnoser, er ikke undersøgt. Det var således formålet med dette studie.
Man ved, at både depression og type 2-diabetes (DM2) øger risikoen for demens, men hvordan risikoen er for personer, som har begge diagnoser, er ikke undersøgt. Det var således formålet med dette studie.
Analysegrundlaget var danske registerdata for i alt 2.454.532 personer over 50 år. Ved observationsperiodens start i 2007 var der ikke nogen, som var diagnosticeret med – eller havde fået medicin mod – demens. Ligeledes baseret på diagnosekoder og/eller udskrevet medicin fandt man, at 19% havde depression, 9% havde DM2, og 4% havde begge dele. Mellem 2007 og 2013, og således i løbet af en samlet opfølgningstid på 13.834.645 personår, fik knap 60.000 (2%) demens. Af denne gruppe havde 26% depression, 11% havde DM2, og 7% havde begge dele. For risikoen for at få demens fandt man konfounderjusterede Hazard ratios (aHR) på hhv. 1,83 (95% konfidens-interval (KI): 1,80-1,87) for depression, 1,20 (95% KI: 1,17-1,23) for DM2 og 2,17 (95% KI: 2,10-2,24) for begge diagnoser. For personer med både depression og DM2 var risikoforøgelsen således større, end hvis man blot summerede de risikoestimater, som var fundet for hhv. depression og DM2. Dette var særligt udtalt for personer under 65 år (aHR: 4,84; 95% KI: 4,21-5,55).
Professor, overlæge Kjeld Andersen, Psykiatrisk Afdeling Odense, kommenterer: »Antallet af demente stiger betragteligt i de kommende år. Data om risikofaktorer, som kan behandles og dermed potentielt forebygge demens, er vigtige. Studiet understreger, at psykiatriske lidelser som depression er biologisk funderet. Ingen data underbygger, at behandling for depression øger risikoen for demens, så det er vigtigt, at personer med depression, der har behov for medicinsk behandling, behandles sufficient – ganske som personer med diabetes«.
Interessekonflikter: ingen
