Content area

|
|

Second international course on ethical, scientific and social aspects of predictive testing in occuptional health practices

Forfatter(e)
Bedriftslæge Charlotte Hjort, e-mail: c.hjort@dadlnet.dk Læge Vivi Schlünssen Bedriftslæge Poul Wagner

Workshoppen var arrangeret af kursusorganisationen for arbejdsmiljø under Nordisk Ministerråd (NIVA) og havde som formål at sætte fokus på etikken i arbejdsmiljøarbejdet.

I alt var der 21 deltagere fra ni lande. Deltagerne kom fra forskningsinstitutioner, hospitalsafdelinger, internationale organisationer (ICOH og ILO) og bedriftssundhedstjenester. Mange faggrupper var repræsenteret, bl.a. genetikere, klinikere, epidemiologer, læger og en enkelt filosof.

Alle bidrog med praktiske eksempler. Undervisningsformen vekslede mellem katedrale foredrag, diskussioner og rollespil.

I løbet af de tre dage fik man sat terminologien og de vigtigste etiske begreber på plads. Vi fik gennemgået og afprøvet en metode til analyse af etiske dilemmaer. Følgende hovedområder blev berørt under kurset:

Helbredsundersøgelser, herunder føransættelsesundersøgelser, blev behandlet grundigt. Der er meget forskellig lovgivning og praksis i de enkelte lande. Der var enighed om at arbejde evidensbaseret og med afsæt i professionel faglighed. Der var generel modstand mod selektion af arbejdsstyrken på baggrund af helbred, bortset fra enkelte ganske åbenlyse situationer (f.eks. en synshandikappet pilot).

Konklusionen på en filosofisk analyse af genetisk testning kontra andre typer af testning (f.eks. hiv-test) var, at de etiske dilemmaer ikke er principielt forskellige. Selv om den genetiske kode indeholder grundlæggende og akkurat information, kan fænotype ikke forudsiges ud fra genotype. Miljøpåvirkninger kan være den udløsende faktor for, at en »svag« genetisk konstitution medfører øget morbiditet eller mortalitet.

Virksomheders sociale ansvar blev foreslået som en løftestang til forbedring af arbejdsmiljøet, såvel lokalt som globalt. Det blev påpeget, at mange virksomheder ved outsourcing flytter princippet med survival of the fittest til tredjeverdenslande. I de vestlige lande har man et andet problem, selection of the fittest , som betyder, at helbredsmæssigt svage personer forsøges sorteret fra. Hvis virksomheder formulerer en politik om det sociale ansvar, kan nogle af disse problemer løses.

Under drøftelse af biobanker blev det påvist, at det grundlæggende etiske problem er ejerforholdet til biomaterialet. Er materiale indsamlet til et bestemt formål, donorens ejendom, forskerens ejendom eller forskningsinstitutions ejendom. Det var gruppens mening, at kun ved informeret skriftligt samtykke kan man etisk forsvarligt anvende materialerne i gamle biobanker.

Der kan kun opfordres til at deltage på næste kursus i 2007. Målgruppen er alle, der har berøring med arbejdsmiljø. Man bliver udfordret og får skærpet sine holdninger og sin argumentation i den etiske debat, som løbende bør foregå ethvert sted, hvor man har med mennesker at gøre.

Reference: 
Ugeskr Læger 2005;167(40):
Blad nummer: 

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar