Secular trends in cardio-respiratory fitness, body mass index, and habitual physical activity in Danish third grade school children

Indeværende ph.d.-afhandling er baseret på data fra den danske del af det internationale multicenterstudie, The European Youth Heart Study. Studiet blev udført på Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense.

To tværsnitsstudier blev udført på 589 og 458 tilfældigt udvalgte danske tredjeklasses børn i Odense Kommune i henholdsvis 1997-1998 og 2003-2004. Formålet var at undersøge den sekulære udvikling i fysisk form, BMI og fysisk aktivitetsniveau. Udviklingen blev undersøgt både generelt set og på tværs af socioøkonomisk status (SØS). Med henblik på at forbedre datakvaliteten var formålet desuden at beregne instrumentspecifikke kalibreringsfaktorer i de accelerometre, der blev benyttet til bestemmelse af børnenes aktivitetsniveau.

Effekten af kalibrering viste sig at være minimal på data indsamlet på børn i felten, idet mængden af variation forårsaget af kalibrering blev estimeret til blot at udgøre 1,1% af den totale variation. Det blev derimod påvist, at forskellige generationer af den samme type af accelerometer ikke havde et sammenligneligt accelerationsrespons.

Afhandlingen afslørede et signifikant gennemsnitligt fald på 2,8% i fysisk form hos pigerne. Sammenlignet med 1997-1998 blev der i 2003-2004 registeret bedre fysisk form hos drenge med høj SØS, højere BMI hos drenge med lav SØS samt forøget prævalens af overvægt hos pigerne med lav SØS. Efter yderligere Bonferronis korrektion blev der dog ikke opnået statistisk signifikans (p< 0.05) i analyserne fortaget på tværs af SØS. Der blev ikke registreret signifikante ændringer i aktivitetsniveauet i perioden fra 1997-1998 til 2003-2004. Det blev observeret, at forskellen i aktivitetsniveau imellem drenge og piger især gør sig gældende i hverdagene.

Det blev konkluderet, at sammenlignet med andre variationskilder i børns aktivitetsniveau, så var den »interinstrumentelle« variabilitet kun lille. Det er dog altid yderst vigtigt at foretage tekniske målinger, således at den aktuelle accelerationsrespons kan bestemmes i den gruppe af accelerometre, der benyttes.

En registreret nedgang i fysisk form hos pigerne i perioden fra 1997-1998 til 2003-2004 illustrerer, at intervention rettet mod forbedret kondition er relevant også hos yngre skolebørn. En mere uhensigtsmæssig udvikling hos børn fra familier med lavere SØS indikerer, at især dele af samfundet er i fare for at opleve fremtidige generationer med hyppige livsstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Selvom denne afhandling ikke støtter opfattelsen af, at danske børn bliver stadigt mere og mere inaktive, så er der brug for mere viden om, hvorvidt børn og unge er aktive nok i forhold til at reducere forekomsten af de risikofaktorer, der er forbundet med livsstilsrelaterede sygdomme senere i livet.