Akademisk afhandling
Severe hypoglycaemia in type 1 diabetes: impact of the renin-angiotensin system and other risk factors
4. sep. 2009
2 min.
Disputatsen består af en oversigt og otte publicerede delarbejder og udgår fra Endokrinologisk Forskningsenhed, Kardiologisk-Endokrinologisk Afdeling, Hillerød Hospital. Hypoglykæmi er en uundgåelig og væsentlig sidevirkning ved insulinbehandling af type 1-diabetes. De sværeste episoder med hjernepåvirkning og behov for hjælp fra andre for at klare situationen (svær hypoglykæmi eller insulintilfælde) er frygtet af både patienter og pårørende og anses for at være den væsentligste begrænsende faktor for at opnå de anbefalede glykæmiske behandlingsmål ved type 1-diabetes.
Formålet med disputatsarbejdet er at vurdere betydningen af svær hypoglykæmi som klinisk problem ved type 1-diabetes, at undersøge indflydelsen af kendte risikofaktorer på forekomsten af svær hypoglykæmi samt at søge at identificere nye risikomarkører, som måtte kunne bidrage til prædiktion af og inspirere til forebyggende foranstaltninger mod svær hypoglykæmi.
Studierne bekræfter, at svær hypoglykæmi stadig er et væsentligt problem ved type 1-diabetes. Den individuelle tilbøjelighed til svær hypoglykæmi er meget varierende, og kendte risikofaktorer - med størst bidrag fra hypoglykæmi-unawareness (nedsat evne til at erkende symptomer på hypoglykæmi) - forklarer kun en lille del af denne variation. Resultater fra en caseserie tyder på, at brug af psykoaktive stoffer og medikamenter kan være lige så væsentlig som brug af alkohol, hvad angår øget risiko for svær hypoglykæmi.
Vi påviste høj renin-angiotensin-system-aktivitet som en ny potentielt klinisk betydende prædiktor for svær hypoglykæmi ved type 1-diabetes. Således var tre sekventielle faktorer i renin-angiotensin-systemet forbundet med øget forekomst af svær hypoglykæmi. Ved inklusion af disse faktorer i en fælles model kunne både grupper med særlig lav og særlig høj risiko for svær hypoglykæmi identificeres.
Foreløbige data tyder på, at sammenhængen kan forklares ved, at personer (såvel raske som patienter med type 1-diabetes) med høj renin-angiotensin-system-aktivitet har en nedsat evne til at opretholde normal hjernefunktion under hypoglykæmi. De kliniske implikationer af dette fund omfatter prædiktion og muligvis også forebyggelse af svær hypoglykæmi. Fundet må dog forinden bekræftes i en uafhængig undersøgelse.
Vurdering af aktiviteten i renin-angiotensin-systemet kan muligvis - i sammenhæng med vurdering af andre risikofaktorer - medvirke til en rationel individualisering af behandlingsmål og herved åbne for forebyggelse af svær hypoglykæmi. Endvidere er det tænkeligt, at personer med høj renin-angiotensin-system-aktivitet og gentagne insulintilfælde kan have gavn af farmakologisk blokade af systemet med ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-blokkere eller reninblokkere. Dette bør undersøges i kontrollerede studier.