Content area

|
|

SGLT2-hæmning hos patienter indlagt med akut hjertesvigt

SGLT2-hæmning hos patienter med kronisk hjertesvigt nedsætter risiko for død eller indlæggelse. Det har dog ikke været klart, om SGLT2-hæmning har en plads ved akut hjertesvigt.
Illustration: Colourbox
Forfatter(e)

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

Indlæggelse med akut hjertesvigt er stadigvæk associeret med stor risiko for svær lidelse og død. Til trods for gentagne medicinske forsøg på at mindske risikoen har der ikke været klare positive resultater. Et nyt studie har nu undersøgt, om hæmning af SGLT2 (sodium-glucose co-transporter 2) kan nedsætte sygelighed og risiko for død på kort sigt.

Professor, overlæge, dr.med. Finn Gustafsson, Hjertemedicinsk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet viser endnu en gang en positiv effekt af SGLT2-hæmning ved hjertesvigt, nu hos akut indlagte patienter. En lignende effekt har tidligere været dokumenteret for den kombinerede SGLT1 og 2-hæmmer sotagliflozin, men nu får vi altså data på den helt overvejende SGLT2-blokerende empagliflozin, som anvendes i klinisk praksis. EMPULSE-studiet anvender en såkaldt win ratio til dataanalysen, og det gør det svært at sætte fingeren præcis på, hvad der forbedres hos patienterne, men der er en samlet effekt på død, hospitalisering for hjertesvigt og livskvalitet. Af de enkelte komponenter er der kun effekt på livskvalitet, men det kan være et spørgsmål om power, da studiet kun inkluderede 530 patienter med kort followup. Det er interessant, at effekten ser ud til at være stor hos patienter med nedsat og bevaret uddrivningsfraktion. Som i tidligere studier afhænger effekten ikke af, om patienten har sukkersyge. Studiet støtter tidlig initiering af SGLT2-hæmmere hos patienter med hjertesvigt uanset uddrivningsfraktion og diabetesstatus, som man også hælder til i de nye europæiske guidelines«.

Voors AA, Angermann CE, Teerlink JR et al. The SGLT2 inhibitor empagliflozin in patients hospitalized for acute heart failure: a multinational randomized trial. Nat Med. 2022;28(3):568-574.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar
af Annette Randløv | 26/06
19 kommentarer