Signal-midlet p-taks varighed som prognostisk faktor ved atrieflimren efter elektrisk/medikamentel konvertering til sinusrytme og ved paroxystisk atrieflimren

Ph.d.-afhandlingen er udført på Kardiologisk Klinik, H:S Hvidovre Hospital, Københavns Universitet.

Atrieflimren (AF) er en hyppig arytmi. Signal-midlet p-taks varighed (SMPV) udmåler intra-atrial overledningstid for den elektriske impuls. Denne afhandlings formål var at sammenligne SMPV hos patienter med tidligere AF med SMPV hos raske, at bestemme døgn- og observatørvariation samt vurdere risiko for recidiv af AF efter genoprettet sinusrytme ud fra SMPV og kliniske karakteristika. Hypotesen var, at patienter med tidligere AF havde forlænget SMPV, og at forlænget SMPV var forbundet med øget recidivrisiko.

Hos 111 patienter med kortvarig eller tidligere AF samt 133 patienter med længerevarende AF måltes SMPV. Kontrolgruppen bestod af 56 personer uden tidligere arytmi. SMPV var signifikant forlænget hos patienter med tidligere AF, intra- og interobservertørvariation var acceptable, og der var ingen signifikant døgnvariation.

I gruppen med kortvarig eller tidligere AF viste multipel logistisk regressionsanalyse, at risikoen for indlæggelseskrævende AF-recidiv eller overgang til langvarig AF inden for 6 måneder var øget ved hypertension og samlet AF-anamnese af længere end to års varighed. Cox regressionsanalyse påviste signifikant øget risiko for tidligt, symptomatisk tilbagefald af AF ved forlænget SMPV og lang AF-anamnese. Hos patienter med længerevarende AF var forlænget SMPV eneste signifikant betydende risikofaktor for AF-tilbagefald inden for 1 måned.

Konklusivt var SMPV signifikant forlænget hos AF-patienter, og forlænget SMPV var associeret til en øget risiko for AF-tilbagefald. SMPV anbefales som et enkelt og non-invasivt redskab til forbedret risikostratificering af patienter med AF.