Skip to main content

The significance of DNA repair ofoxidative DNA damage in vivo

Humanbiolog Bente Riis: Humanbiolog Bente Riis

2. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet på klinisk farmakologisk afdeling Q7642, Rigshospitalet, København.

En så betydelig mængde oksidative DNA-læsioner opstår konstant i alle celletyper som en konsekvens af frie ilt-radikaler, at organismen ikke kan overleve uden mekanismer til at reparere det beskadigede DNA.

Formålet med dette ph.d.-studie var at indhente viden om, hvorvidt hurtigtdelende væv med syntese af et stort antal cellulære makromolekyler, inklusive DNA, har en forøget DNA-reparationskapacitet for at forhindre fiksering af promutagene DNA-læsioner til mutationer. Studiet begrænsede sig til 8-oxodeoxyguanosin (8-oxodG)-modifikationen og reparationen af denne via den specifikke glykosylase, OGG1. To rottemodeller blev anvendt, dels partiel hepatektomi og dels rottefostervæv med kemisk induktion af oksidativt stress med levertoksinet 2-nitropropan.

Som en stor del af ph.d.-projektet indgik desuden deltagelse i et europæisk standardiseringsprojekt (ESCODD), hvis formål er at udrede metodologiske problemer i målingerne af 8-oxodG.

Både OGG1 mRNA-ekspressionen og enzymaktiviteten var signifikant højere i fostervævet end i levervævet fra tre grupper af voksne rotter (hanner, hunner og gravide). I partiel hepatektomimodellen sås 24 timer efter operationen en betydelig stigning i mRNA for OGG1 i det regenererende levervæv, men ikke en tilsvarende stigning i OGG1-aktiviteten. Dermed kan hypotesen kun delvis bekræftes. Begge modeller antyder, at sammenhængen mellem 8-oxodG og reparationsaktivitet via OGG1 ikke er så simpel in vivo som umiddelbart antaget. Dette er siden studiets start også antydet i andre studier. Forklaringen kan ligge i de mange reparationssystemer og deres indbyrdes regulering, der langtfra er afklaret endnu.

Forf.s. adresse: Q7642, Tagensvej 20, 2200 København N.

E-mail: briis@rh.dk

Forsvaret finder sted den 18. juni 2002, kl. 14.00, Dam Auditoriet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, København.

Bedømmere: Hans Christian O. Wulf, Herman Autrup og cand.scient., ph.d. Lars Dragsted.

Vejledere: Henrik Enghusen Poulsen og Steffen Huitfelt Loft.