Signifikant forbedring af komplians til statinbehandling og af kolesterolværdier hos overlevende efter akut myokardieinfarkt

Introduktion

Sekundær prævention med statiner efter akut myokardieinfarkt (AMI) mindsker risikoen for recidiv, men patienternes komplians er ikke optimal. I 2005 blev der på Odense Universitetshospital (OUH) oprettet en forebyggelsesklinik (FOBA) for at minimere risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom og forbedre komplians vedrørende forebyggende medicin, der blandt andet omfatter statiner. Vort formål er at undersøge, om der har været en forbedring i patienters statinkomplians, og om dette kan afspejles i patienternes kolesterolværdier efter opstart af FOBA.

Materiale og metoder

Retrospektive data fra to kohorter af AMI-patienter (International Classification of Diseases 10: I21) udskrevet fra Hjertemedicinsk Afdeling på OUH i 2003 (n = 474, medianalder 68 år, 66% mænd) og 2008 (n = 550, medianalder 67 år, 69% mænd) blev analyseret. Patienter blev ekskluderet, dersom de ikke var bosat på Fyn, eller hvis de døde inden 90 dage efter udskrivelsen. Statinkomplians (Anatomical Therapeutic Chemical-kode C10) blev målt i to år efter udskrivelsen på basis af data fra lægemiddeldatabasen OPED. Komplians blev beregnet som: antal tabletter indløst på apotek/730 dage. Ved død inden for to år blev compliance målt som: antal tabletter indløst på apoteket/dage fra udskrivelsen indtil dødstidspunkt. Medicinbesiddelsesratio er et internationalt anerkendt mål for komplians, og ved en medicinbesiddelsesratio ≥ 80% anses en patient for compliant til medicin.

Patienternes kolesterolværdier blev analyseret, og patienterne blev inkluderet, hvis der forelå totalkolesterolbestemmelse ved indlæggelsen, samt follow-up-værdier taget inden for to år efter udskrivelsen. Endelig blev det undersøgt, hvor mange der havde totalkolesterol < 4,5 mmol/l ved indlæggelsen og ved opfølgning.

Resultater

Uafhængigt af alder og køn var der i 2008 (75%) signifikant flere patienter med statinkomplians > 80% end i 2003 (42%) (p < 0,0001). Den mest signifikante forskel var blandt patienter > 80 år, hvor komplians blev tredoblet (fra 25% til 72% (p < 0,0001)).

Der fandtes en beskeden, men signifikant reduktion i followupkolesterolværdier: fra 4,4 mmol/l til 4,2 mmol/l (p = 0,003), Tabel 1 . Desuden var antallet af patienter med follow-up-kolesterol < 4,5 mmol/l signifikant øget: fra 57% til 67% (p = 0,001). De mest signifikante ændringer blev observeret hos de ældste: 70-79 år (fald på 0,3 mmol/l; p = 0,005) og > 80 år (fald på 0,6 mmol/l; p = 0,007). Der var ingen signifikant forskel hos patienter < 70 år og hos kvinder generelt.

Konklusion

Resultaterne fra dette retrospektive studie viser, at statinkomplians i perioden fra 2003 til 2008 er signifikant forbedret, og parallelt hermed er totalkolestrol blevet signifikant reduceret. Den største forskel påvistes i de ældre aldersgrupper. Resultatet kunne tænkes at være en konsekvens af ændrede anbefalinger for statinbehandling blandt ældre. Undersøgelsen viser samtidig, at der stadig er plads til forbedringer, idet 25% af patienterne ikke er statinkompliante, ligesom der er behov for øget fokus på de yngre patienter, da disse ikke viser samme forbedring over tid. Resultaterne kan ikke med sikkerhed tilskrives FOBA, men forebyggelsesklinikken kan have været en bidragende faktor.

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret p danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(9):A4509.