Skip to main content

Sino-Nasal Outcome Test 22, valideret for danske patienter

Bibi Lange1, Trine Thilsing2, Abir Al-kalemji2, Jesper Bælum2, Torben Martinussen3 & Anette Kjeldsen1 Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F, Odense Universitetshospital, 2) Arbejds- og Miljø-medicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, og 3) Forskningsenheden for Biostatistik, Syddansk Universitet

18. feb. 2011
3 min.

Introduktion

Formålet med studiet var at evaluere reproducerbarheden i den danske version af Sino-Nasal Outcome Test 22 (SNOT-22), som er oversat fra engelsk. SNOT-22 er et anerkendt, livskvalitetsrelateret spørgeskema, der anvendes til at vurdere sværhedsgraden af kronisk rinosinuitis.

Kronisk rinitis og kronisk sinuitis er termer, som ofte bruges hver for sig. I Europa blev der i 2007 opnået enighed om de diagnostiske kriterier i forbindelse med publikation af EPOS-kriterierne, og den korrekte betegnelse er nu kronisk rinosinuitis (CRS).

Der er i Danmark ikke udført egentlige populationsstudier af CRS, og der har heller ikke været anerkendte dansksprogede metoder til vurdering af symptomsværhedsgrad og livskvalitet hos patienter med CRS. Sino-Nasal Outcome Test 20 (SNOT-20) og SNOT-22 er patientrapporterede måleinstrumenter for sværhedsgrad af symptomer og helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med næsebihulesygdom. I forhold til SNOT-20 er der i SNOT-22 tilføjet punkterne nasal stenose og ændret smag/lugtesans.

Materiale og metoder

SNOT-22 indeholder 22 spørgsmål. Svarene graderes mellem nul og fem, og scoren adderes med et maksimumpoint på 110. Patienten har mulighed for at afkrydse de vigtigste symptomer, som påvirker helbredet. Patienten vurderer symptomerne, sådan som de har været i de seneste to uger.

Den engelske version af SNOT-22 blev oversat til dansk og tilbageoversat til engelsk ved hjælp af en engelsk-dansk tolk.

Som led i Global Allergy and Asthma European Network blev der i 2008-2009 foretaget et populationsstudie i Danmark vedrørende CRS, astma og allergi. Ved followup blev der ved den kliniske undersøgelse undersøgt 362 personer af en øre-næse-hals-læge. Der blev foretaget nasal endoskopi, og patienten udfyldte SNOT-22. CRS blev diagnosticeret hos 102 personer. Personer med CRS fik efter ca. 14 dage tilsendt et SNOT-22-skema med henblik på test-retest-undersøgelse.

En forskergruppe har fundet, at spørgeskemaet indeholder flere subskalaer, og vi har evalueret seks forskellige subskalaer med henblik på at benytte disse subskalaer i den videre forskning.

Resultater

Test-retest blev udfyldt af 40 patienter. Cronbachs alfa var 0,83 i den initiale test og 0,92 ved retesten, hvilket viser god intern konsistens. Pearsons korrelation blev beregnet for hvert spørgsmål og viste en middelværdi på 0,70 (p < 0,001), hvilket viser en god korrelation mellem den initiale test og retesten. Den gennemsnitlige kappaværdi var på 0,61, hvilket indikerer god overensstemmelse. For subskalaerne blev der beregnet Wilcoxon, t-test og Pearson, og der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i subskalaerne mellem de to test. Vores resultater er i overensstemmelse med udenlandske studier, i hvilke den engelske version af SNOT-22 er blevet evalueret.

Konklusion

Det har hidtil ikke været muligt at evaluere den sygdomsspecifikke livskvalitet hos danske CRS-patienter med internationalt anerkendte metoder. Vi har foretaget en standardiseret oversættelse af SNOT-22 og derpå lavet en test-retest-analyse. Vi har evalueret reproducerbarheden af den danske version af SNOT-22 og fundet god intern konsistens såvel som god overensstemmelse ved test-retest. Den danske version af SNOT-22 giver mulighed for standardiseret evaluering af danske patienter med CRS ved fremtidig diagnosticering og behandling.

Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(2):A4235.

Ekstern finansiering: Not relevant

Forsøgsregistrering: NCT01254916