Skademekanisme og geografisk bestemt mikrobiologisk flora er afgørende for prognosen hos soldater med skader erhvervet i krig

INTRODUKTION

Danmark er i stigende grad involveret i væbnede konflikter i forskellige dele af verden. Rigshospitalet, der har landsfunktion for skader erhvervet i krig, har som følge heraf modtaget et større antal multitraumatiserede danske soldater.

Disse patienter adskiller sig på mange måder fra den typiske multitraumatiserede patient. Vi ønsker med denne retrospektive opgørelse at beskrive behovet for intensiv terapi hos danske soldater, som efter kvæstelser påført under militærtjeneste i Afghanistan blev evakueret til Danmark.

METODE OG MATERIALER

Studiet er en retrospektiv opgørelse over danske soldater, der under udsendelse til Afghanistan har pådraget sig svære kvæstelser og efterfølgende er blevet evakueret med henblik på intensiv terapi i Danmark i perioden 2002-2012 på følgende intensivafdelinger på Rigshospitalet: 1) Intensiv Terapiklinik 4131, 2) Thoraxintensiv Afdeling 4141, 3) Neurointensivt Afsnit 2093. Patienterne identificeredes ved hjælp af de respektive afdelingers elektroniske patientjournal og sundhedsvæsenets sygdomsklassifikationssystem (ICD-10). Følgende variabler blev registreret: alder, køn, indlæggelsestid, mortalitet, organpåvirkning, respiratorbehandling, dialyse, kredsløbsunderstøttende behandling, antibiotisk behandling og bakteriologi, og Acute Physiology and Chronic Health Evaluation (APACHE)-score, Simplified Acute Physiology Score (SAPS) samt Sequential Organ Failure Assessment (SOFA)-score blev udregnet.

RESULTATER

I alt 20 patienter blev identificeret. Atten patienter overlevede til udskrivelse, og to patienter døde af deres kvæstelser. Alle havde pådraget sig svære kvæstelser som følge af eksplosion. De organsystemer, der hyppigst var ramt, var:

Centralnervesystemet: fire patienter, heraf en med skade på medulla spinalis og dødelig udgang.

Det respiratoriske system: 17 patienter var intuberet ved ankomst, varigheden af respiratorbehandling herefter var 5,1 dage, og graden af lungesvigt blev vurderet ved PaO2/FiO2-ratio til 29,1 ± 12,4 kPa.

Abdomen: Sekundær kirurgi blev foretaget hos ti patienter efter ankomst til Rigshospitalet. De observerede læsioner var på lever, milt, bugspytkirtel og nyre.

Ekstremiteter: 19 patienter havde ekstremitetsskader som følge af eksplosionstraumer. Ni patienter fik foretaget ekstremitetsamputation (i alt 18 amputationer). Femten patienter havde, grundet infektion, behov for gentagne operative revisioner af ekstremitetssår.

Mikrobiologi: de hyppigste mikrobiologiske dyrkningsfund var Enterobacter-species, Acinetobacter baumanii og Clostridium difficile. Efter dyrkning- og resistensbestemmelse blev antibiotika ændret hos atten patienter.

DISKUSSION

Hos alle patienter var skadesmekanismen eksplosion med betydelig vævskontusion og svære skader på flere organer som følge af tryk og også penetrerende læsion som følge af eksplosionen. Hyppigst var lungerne, bevægeapparatet og abdomen involveret. Herudover var forløbene kompliceret af infektioner, der var erhvervet i forbindelse med traumet eller under indlæggelse.

KONKLUSION

Som følge af Danmarks stigende engagement i væbnede konflikter er sandsynligheden for lægeligt at blive konfronteret med læsioner, der er erhvervet i krig, steget. Dette studie viser, at kendskab til skadesmekanisme og viden omkring geografiske forhold såsom mikrobiologisk flora er essentielle for at sikre en optimal behandling.

KORRESPONDANCE: Hasse Møller-Sørensen, Thoraxanæstesiologisk og Intensiv
Afdeling 4141, Rigshospitalet, 2100 København Ø. E-mail: hassedk@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen. .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(9):A4704.