Skal han op og stå, må han cykle stående

Erektil dysfunktion er heldigvis et område, der er kommet betydelig mere i fokus i de senere år. Samtidig med at man vurderer dysfunktion, får man også øget viden om normale forhold både fysiologiske, anatomiske og sociale. I et netop offentliggjort studie fra Belgien blev 2.508 mænd indbudt til interview, 1.615 blev kontaktet, og af disse accepterede 799 mænd mellem 40 år og 70 år at besvare spørgsmål og udfylde internationalt validerede symptomscoreskemaer om seksualitet. Ti procent havde svær erektil dysfunktion, 25% moderat, 25% let og 40% havde ingen problemer (1). Lignende tal er publiceret fra andre områder; det mest kendte er fra Massachusetts, hvor 9,6% havde angivet svær erektil dysfunktion (2).

Erektil dysfunktion kan have mange årsager, både psykiske, psykologiske og sociale, altså: »jeg er dårlig eller træt«, men der er mange »medicinske årsager«: kardiovaskulære årsager, diabetes mellitus, nerveskader efter kirurgiske indgreb i det lille bækken, medikamina osv. Den farmakologiske viden er blevet betydelig øget, og det er vigtigt at vide, at blandt andet tiazider og betablokkere kan nedsætte den erektile funktion. Til gengæld kan farmaka også give erektion eller bedre en svigtende erektionsevne. Papaverin er det første stof, der blev fundet, men nu findes der mange også til peroral terapi. En god oversigt er publiceret af K.E. Andersson (3).

At der også kan være mekaniske årsager til erektil dysfunktion, har man haft mistanke om, siden man fandt, at 13% af langdistancecykelryttere rapporterede om erektil dysfunktion til sammenligning med 5,6% i en gruppe mænd i samme aldre, der ikke dyrkede cykelsport (4).

Samme afdeling vurderede derefter det penile blodflow ved cykling i siddende eller tilbagelænet stilling. Med en transkutan penil iltelektrode placeret på glans penis målte man ilttryk før, under og efter kompression af de penile arterier ved cykling. I siddende stilling var det pO2 60 mmHg, i hvile pO2 18 mmHg og under cykling og efter 15 minutters hvile igen pO2 60 mmHg. I tilbagelænet stilling var det pO2 61 mmHg, pO2 59 mmHg under cykling og blev hurtigt normalt ved hvile. De konkluderede, at cykling i siddende stilling reducerede blodflowet med 70%, og at dette kunne være en mulig årsag til erektil dysfunktion. Studiet var udført med 46 frivillige mænd i alderen 27-37 år i et overkrydsningsdesign (5).

På urologisk afdeling i Köln har man forsat studierne og har netop publiceret et studie om cykelsadlens betydning for det penile ilttryk. Tyve raske mænd deltog i et studie med fire forskellige sadler. De fik alle målt penilt ilttryk som ovenfor, de prøvede alle fire sadler og cyklede alle i 20 minutter på hver saddel. Det tryk der blev målt inden cykling var omkring pO2 70 mmHg, det faldt på den hårde »racercykelsaddel« til pO2 12 mmHg, på den middelhårde polstrede saddel til mellem pO2 20 mmHg og 25 mmHg og på »damesadlen« til pO2 60 mmHg. I det sværeste tilfælde var der altså et fald på 82% til 20% ved brug af »damesadlen«. Alle fik normalt tryk efter ti minutters hvile. De konkluderede, at langdistancecykling nedsætter det penile blodflow, og det må kunne give erektil dysfunktion (6). Man bør spørge patienterne, om de cykler meget, og informere om risikoen for erektil dysfunktion samt sammenhængen mellem mulighed for at bruge en ergonomisk saddel og »op at stå«. Men langtidsstudier må være væsentlige for at følge op på denne teori.

Odense Universitetshospital, urologisk afdeling L.